18. juni 2019
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Løft blikket - og vend fokus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Løft blikket - og vend fokus
Debat Fredensborg - 04. juni 2019 kl. 15:08
Af Forældre til elever i 8.klasse
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En skole ligger, hvor en skole skal ligge... En skole kan ikke bare flytte. Det kræver nemlig, at der er en lokalplan, der siger »skole«. Ligesom man ikke kan åbne en tøjbutik lige midt på en tilfældig villavej, så kan man heller ikke drive skole på en tilfældig villavej. Kommunen har lavet en kæmpe fejl. De har fuldstændig ignoreret lovgivningen år efter år, ved at tillade beboelse i et område der lovmæssigt er: "skole".

Nu beder man Per Gyrum Skolen (i det følgende PGS) om at tage hensyn, man kommer med forslag til hvor den kunne og burde ligge. I virkeligheden så ligger PGS lige præcis der, hvor den KAN og MÅ.

Det svarer lidt til at placere familien Jensen i Nivå Centeret eller i Hørsholm Midtpunkt, og bede butikkerne om at komme med en plan for, hvordan de vil sikre at deres kunder ikke generer familien. Butikkerne kan ikke flytte på Lærkevej eller Fasanvænget. De skal nemlig ligge der, hvor man lovmæssigt har sagt: her må der være butikker. Prøv lige at vende fokus: hvordan kan vi tage hensyn til en skole, der har naboerne alt for tæt på? For skolen ligger der lovligt og kan ikke flytte.

Hanne Berg i SF og Socialdemokratiet i front med urimelig forskelsbehandling. Hvordan forsvarer I, at I først er

1. FOR at tillade KAB at bygge 2800 m2 ulovligt i et område udlagt til skole.

2. IMOD at PGS bygger 800 m2 lovligt i et område udlagt til skole?

Er det sådan at loven - ifølge jer - kun skal følges når det passer ind i jeres politiske ideologi? Det er lige præcis sådan nogle politiske dagsordener der giver politikerlede!

I stedet for at drive klapjagt og lægge benspænd ud for en lokal skolesucces, så kunne man jo finde glæden og stoltheden frem.

Formanden for børne- og skoleudvalget burde i stedet for tage ned og blive inspireret. Hvad gør de små skoler, siden de for færre penge kan drive god skole? PGS i Nivå er et godt sted at starte med at blive inspireret i stedet for at chikanere skolen i takt med at folkeskolen fravælges.

I stedet for at turnere rundt, klippe røde snore og få taget billeder kunne man jo tage en rundtur rundt på privatskolerne og se, hvad det er, de kan.

Forældrene bag læserbrevet:
Camilla H. Nielsen, Lena Valentin, Lisbeth Rasmussen, Pernille Sommer, Trine T. Jørgensen, Malene A. Stapleton, Nanna Gjerding, Tina Holm-larsen, Christian Bødtker, Pernille Ifanger, Malene & Frank Thomsen