3. april 2020
At der politisk bliver kigget »skævt« til erhvervslivet, kom så tydeligt til udtryk i borgmesterens nytårstale, hvor Thomas Lykke Pedersen (billedet) malende kigger tilbgae på 2019 og soler sig i alt, hvad der er blevet gennemført og prioriteret i kommunen - uden at nævne erhvervslivet med et enkelt ord, skriver Jesper Tvilde. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

At der politisk bliver kigget »skævt« til erhvervslivet, kom så tydeligt til udtryk i borgmesterens nytårstale, hvor Thomas Lykke Pedersen (billedet) malende kigger tilbgae på 2019 og soler sig i alt, hvad der er blevet gennemført og prioriteret i kommunen - uden at nævne erhvervslivet med et enkelt ord, skriver Jesper Tvilde. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kronik: Ringe prioritering af erhvervspolitikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kronik: Ringe prioritering af erhvervspolitikken
Debat Fredensborg - 18. februar 2020 kl. 09:05
Af Jesper Tvilde, Nivå, konservativ, Næstformand i Fredensborg vælgerforening
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredensborg Kommune sendte i januar sin Planstrategi 2032 i høring. Planstrategien kommer til at tegne den overordnede politiske retning for, i hvilken bane Fredensborg skal udvikle sig som kommune frem mod 2032.

Desværre er planstrategien stort set støvsuget for erhvervspolitiske tiltag, og det er et meget godt billede på, hvordan erhvervslivet er blevet prioriteret og desværre også i fremtiden vil blive prioriteret i Fredensborg Kommune. Planstrategien har en væsentlig og altoverskyggende mangel. Der mangler helt grundlæggende at blive lagt en strategi eller blot tegnet en retning for, hvordan vi understøtter og udvikler et sundt erhvervsliv og erhvervsklima i Fredensborg Kommune.

Planstrategien handler primært om, hvordan Fredensborg skal blive en attraktiv og bæredygtig bopælskommune. Det står at læse i forordet, mens erhvervslivet først bliver nævnt langt inde i rapporten. Der bør som minimum i indledningen til planstrategien stå, at Fredensborg Kommune skal være en attraktiv kommune at drive forretning i og at bosætte sig i!

Man kan fristes til at tro, det var tilfældigt, men det er meget symptomatisk, at Fredensborg Kommune ikke prioriterer erhvervslivet særligt højt. Dansk Industris årlige rapport om kommunernes erhvervsvenlighed er kedelig læsning, idet Fredensborg Kommune i de sidste 10 år har befundet sig blandt de 20 mindst erhvervsvenlige kommuner i Danmark. At der politisk bliver kigget »skævt« til erhvervslivet, kom så tydeligt til udtryk i borgmesterens nytårstale, hvor Thomas Lykke malende kigger tilbage på 2019 og soler sig i alt, hvad der er blevet gennemført og prioriteret i kommunen - uden at nævne erhvervslivet med et enkelt ord. Et sundt erhvervsklima, kommer ikke af sig selv. Det kræver en aktiv strategi og en målrettet politik.

Også positive træk

Der er positive træk i planstrategien. Der er nogle gode tiltag om, at der skal være kreative erhverv og detailhandel i kommunens bymidte. Jeg er enig i, at vi skal være en attraktiv og bæredygtig bopælskommune, vi skal være en kommune, der prioriterer kulturen, vi skal være en naturskøn kommune og vi skal være en kommune, der yder høj service.

Den velfærd og de tilbud, som vi skal yde i kommunen, kommer jo ikke af sig selv, de bliver skabt af det private erhvervsliv, der skaber arbejdspladser og betaler selvskabsskat. Jeg mener, at det er væsentligt at have blik for helheden - altså et velfungerende velfærd og et erhvervsvenligt klima, der er hinandens forudsætninger. En sund Fredensborg Kommune kræver at der er en balance og prioritering af både service og velfærd på den ene side, samt vilkår og rammer for erhvervslivet på den anden side. Den balance mangler i planstrategien.

Fredensborg Kommune skal have en strategi, der prioriterer erhvervslivet, og den skal være synlig i planstrategien. Et strategisk mål i planstrategien 2032 kunne jo være at forbedre erhvervsklimaet i Kommunen, så i stedet for at ligge og rode rundt i bunden skal vi blande os i toppen.

Billede

Mit stille håb er, at vi med en tydeligere strategi og et politisk pres kan forvandle Fredensborgs erhvervsklima fra et stykke kul til en diamant, skriver Jesper Tvilde.


Hvis man spørger de fleste danskere, hvad Billund Kommune er kendt for, vil man i svarene sandsynligvis høre en kombination af Legoland, Lalandia og lufthavn. Billund er tydeligt kommet igennem med at prioritere erhvervslivet. Det kommer heller ikke som en overraskelse, at Billund ligger i top-10 blandt de mest erhvervsvenlige kommuner de sidste 10 år.

Hvis man spørger borgere i Fredensborg, hvad vores kommune er kendt for, er jeg ret sikker på at få vil sige Coloplast. Og det er, selv om Coloplast er en verdenskendt international virksomhed, der betalte i omegnen af 80 mio. kr. i selvskabsskat i Fredensborg Kommune i 2018. Og mange tak for det i øvrigt.

Ubalance - i bedste fald

Min pointe med at sammenligne Billund og Fredensborg er netop, at det er lykkes Billund at fremhæve erhvervslivet som en kommunal juvel samtidig med, at de yder et serviceniveau blandt de højeste blandt kommunerne i Danmark. Der er lykkes Billund at skabe en balance. I bedste fald kan det sige, at erhvervsklimaet i Fredensborg er i ubalance, og det kan sammenlignes med et stykke kul.

Vi har en enestående placering tæt på København med adgang til højtuddannet arbejdskraft, tæt på motorvej, tæt på jernbane og lufthavn. Desuden er vi en kommune med plads. Hvis vi, i planstrategien, fokuserer på at forbedre kommunens erhvervsvenlighed, kan vi aktivt tiltrække nye virksomheder samtidigt med, at vi forbedrer vilkårene for de eksisterende. Og dermed kunne vi sikre os den nødvendige balance mellem velfærd, service og erhvervslivet.

Mit stille håb er, at vi med en tydelige strategi og et politisk pres kan forvandle Fredensborgs erhvervsklima fra et stykke kul til en diamant.