22. oktober 2018
At lade skolen politisk sygne hen, som det har været tilfældet de sidste mange år, er simpelthen en hån mod både børn på skolen, lokalsamfundet i Karlebo og omegn samt den generelle skatteborger i kommunen, som er med til at betale dyrt for at drifte en skole med kun 38 elever, skriver Anders Korsgaard Pedersen.
At lade skolen politisk sygne hen, som det har været tilfældet de sidste mange år, er simpelthen en hån mod både børn på skolen, lokalsamfundet i Karlebo og omegn samt den generelle skatteborger i kommunen, som er med til at betale dyrt for at drifte en skole med kun 38 elever, skriver Anders Korsgaard Pedersen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kom ud af busken, Byråd!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kom ud af busken, Byråd!
Debat Fredensborg - 07. maj 2018 kl. 11:11
Af Anders Korsgaard Pedersen, Byrådskandidat Borgernes Stemme, Vejenbrødvej 29, 2980 Kokkedal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På trods af, at jeg bor i Vejenbrød, og endda har børn på Kastaniegården, som ligger lige ved siden af Karlebo Skole, har min kone og jeg ikke i sinde at skrive vores børn op til skolen.

arrow Læs også: Hellere en skole til 40 børn end konsulenter til en million

Hvorfor så ikke? Af den simple årsag, at skolen, med sit faldende elevtal og usikre fremtid, med en konstant lukningstrussel hængende over hovedet, ikke er et attraktivt skolevalg. Det må konstateres, at på trods af skolens klare værdigrundlag, om fx undervisning i det fri samt et stærkt lokal- og forældresammenhold, så vælges skolen ikke kun fra af min kone og jeg, men også af forældrene i lokalsamfundet generelt. Således er kun fire elever skrevet op til skolestart. I en artikel nævnes det, med udgangspunkt i en rundringning, at en af grundene er, at der er få elever - den selvsamme konklusion min kone og jeg nåede frem til. Der har vi så den klassiske onde spiral.

Ligegyldigt hvor ulykkelig denne onde spiral er, så står facit malet tydeligt frem: Skolen har så godt som ingen overlevelsesmuligheder med de givne vilkår in mente, og dette må de folkevalgte lokalpolitikere forholde sig til. De har grundlæggende to valg: Enten så bør de, som jeg fremlagde som løsning på vælgermødet på Karlebo Kro under sidste års lokalvalgkamp, støtte både økonomisk, visionært og politisk op om skolen, så den fremstår som et reelt alternativ til storskoler og privatskoler. Eller også bør de gøre det, som ingen valgte lokalpolitikere tør få over deres læber i frygt for at mærke taburetten i byrådssalen vakle; lukke skolen. At lade skolen politisk sygne hen, som det har været tilfældet de sidste mange år, er simpelthen en hån mod både børn på skolen, lokalsamfundet i Karlebo og omegn samt den generelle skatteborger i kommunen, som er med til at betale dyrt for at drifte en skole med kun 38 elever. Opgaven kræver politisk mod og hjerte kombineret med et politisk kampagnearbejde af de helt store. Men måske der det lige præcis der, hunden ligger begravet. Skolen er ikke kun valgt fra af forældre, men også af de lokale byrådspolitikere. I det mindste har forældrene modet til at begrunde fravalget. Opfordringen til vores lokale beslutningstagere, om at komme ud af busken og give borgerne i Karlebo og omegn klar besked om Karlebo Skoles fremtid, er hermed givet videre. Alt andet er simpelthen politisk uansvarligt!

arrow Opråb: Derfor dør idrætslivet, hvis skolen lukker
14. maj 2018 kl. 05:46 Opdateret: kl. 21:45
arrow Kampagne skal redde skole i landsby
22. januar 2018 kl. 14:31 Opdateret: kl. 14:31