23. januar 2019
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Julen, Dannebrog og Danmark er for alle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Julen, Dannebrog og Danmark er for alle
Debat Fredensborg - 21. december 2018 kl. 14:46
Af Cømert Sonsuz (S), næstformand for Borgerservice, Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danmark er et land som elsker frihed, vi elsker at den enkelte borger frit kan vælge sit eget liv og selv bestemme hvordan de ønsker at leve deres liv. Samtidig er vi stolte over vores velfærdssamfund, frihed, fællesskab og religionsfrihed. Vi er et lille land, der værner om vort demokrati.

I denne skønne juletid, skal vi også huske at tænke og gøre noget for dem der har det svært, dem der er ensomme, dem der har det svært med livet og dem der ikke har råd til så meget, som de fleste har. Vi skal huske at gøre noget for de få som har det økonomisk svært og ikke har råd til at holde jul med deres børn, udelukkende fordi at der ikke er penge til at holde jul.

Fakta er, at flere familier i Danmark har søgt om julehjælp. Foreløbig har landets organisationer, der uddeler julehjælp, tilsammen modtaget over 39.000 ansøgninger, det er rigtig, rigtig mange mennesker.

Jeg kæmper for de familier og børn som mister oplevelsen og duften af julen, nisserne, gaverne, og hyggen. Skulle vi ikke bruge ressourcer på, at hjælpe de mennesker med at få glæden tilbage så børn og familier kan huske julen igen. Ingen børn og familier skal føle sig udenfor og SLET ikke i julen.

I den forbindelse er det lige meget hvordan jeg fejrer jul sammen med min familie og hvilke traditioner vi har indenfor vores fire vægge, hjemme i Niverød. Det vigtigste er at vi hjælper og respekterer hinanden, også vore forskelligheder, og især hjælper de udsatte og sårbare, at vi trives og har det rart hele året, også i juletiden.

Glædelig jul og godt nytår til alle.