18. januar 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvor bliver affaldet kørt hen og hvor ender det til genbrug ?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvor bliver affaldet kørt hen og hvor ender det til genbrug ?
Debat Fredensborg - 03. december 2019 kl. 12:05
Af Finn Jensen, formand, Toelt Landsbylaug
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Toelt Landbylaug går 100 procent ind for sortering og genbrug af affald!!

arrow Læs også: Naboer til omstridt losseplads har fået kort pusterum

Men borgerne i Fredensborg har krav på det samlede billede af affaldssorteringen, og når vi ser på pkt. 123 i den kommende dagsorden, savner vi helt og aldeles svar på spørgsmålet:

Hvad sker der med mit sorterede affald, når lastbilen har hentet det? Hvor køres det hen, og hvor ender det?

Og det er jo et godt spørgsmål, som man siger.

For det spørgsmål er endnu ikke klarlagt, idet der fortsat ikke er givet landzonetilladelse det industrianlæg i Kvistgård, som kommunen tidligere har givet landzonetilladelse til.

I vores optik er der en meget stor sandsynlighed for, at den i punktet nævnte tidsplan for indsamling, ikke kan holde, idet en eventuel ny landzonetilladelse og efterfølgende miljøgodkendelse givetvis vil trække længere ud end tidsplanen for indsamlingen / sorteringen tilsiger - og hvad så?

Jaaa, så må man jo køre affaldet samme sted hen som før sorteringen - altså til forbrænding på Norfors, hvilket borgerne givetvis ikke vil synes er særligt positivt.

Toelt Landsbylaug vil på grund af ovenstående opfordre Infrastruktur- og Teknikudvalget til at udskyde affaldssorteringen indtil man har det fulde overblik og affaldets vej, efter det er hentet hos borgerne.

Sluttelig ønsker Toelt Landsbylaug med henvisning til vores mail af 31. maj 2019, at udvalget nøje vurderer, om det er holdbart på lang sigt, at lade 4 kommuners affald transportere til et eventuel industrianlæg i Kvistgård, for derefter at transportere det selv samme affald tilbage i samme retning, som det kom fra. En transport der giver et unødvendigt voldsomt CO2 aftryk. Frem og tilbage med det samme affald lyder ikke holdbart.

arrow Klage presser affaldsgenbrug
06. august 2019 kl. 04:07 Opdateret: kl. 18:02