26. august 2019
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvis ønsker er vigtigst? Byrådets eller borgernes?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvis ønsker er vigtigst? Byrådets eller borgernes?
Debat Fredensborg - 08. august 2019 kl. 13:54
Af Torben og Lene Vardal, Jernbanegade 30A, 3480 Fredensborg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Man kan med rette forvente, at der er en rimelig balance mellem ovenstående, men i sagen om ny belægning i Jernbanegade, er der tegn på bekymrede arrogance over for borgernes ønsker.

arrow Læs også: Slotsprojekt i slutfase: Derfor efterspørger syv borgere politisk handlekraft

Carsten Bo Nielsen fra Venstre har en fornuftig indstilling til problemet og går ind for renovering af den bestående belægning i stedet for en kæmpeudgift til granitbelægning i Fredensborg hovedgade, der ikke vil have den fjerneste positive indflydelse på handelslivet, snarere tværtimod, hvilket adskillige butiksejere har givet udtryk for, da perioden, hvor arbejdet evt. skal udføres, kan være direkte skadelig for handlen.

Det påvirker tilsyneladende ikke formanden for Plan - Miljø og Klimaudvalget Lars Simonsen ifølge disse citater:

»Der er andre byer, der ville være glade for dette«. Kan tydes som: Hvor er de altså utaknemmelige i den by, når vi nu vil bruge alle de penge.

»Der er andre steder, der har haft succes med at opgradere bymidten med en ny belægning« Her henvises til Rønne på Bornholm. Med stor sandsynlighed er udgangspunktet for succes ikke det samme i Rønne som i Fredensborg, blandt andet på grund af færre turister (og røgede sild).

»Der er mulighed for borgerne for at blive hørt i sagen«. Vi takker og bukker, - det er vores by og det er vores (mange) penge!

»Vi afholder et borgermøde senere på året, hvor vi informerer om, hvad vi vil, og så vil vi også lytte til butikkerne«.

Et mere passende ordvalg ville have været: Vi fremlæger vores forslag, og ser om der er opbakning fra butikkerne (og borgerne).

Der har tidligere været udtalelser fra borgmesteren, der lød på, at han kun ønsker forslaget gennemført, hvis der er et stort ønske om det fra de forretningsdrivendes side. Hvad er hans indstilling nu?

Lad os håbe, at den tilsyneladende magtfuldkommenhed og arrogance denne gang viger pladsen for respekt for borgernes ønsker og respekt for det job, som politikerne af os er valgte til at udføre.

arrow Nej til slotsbyprojekt: Kulturhus frygter færre p-pladser
07. august 2019 kl. 09:21 Opdateret: kl. 09:21