1. april 2020
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her er BUPL's kommentarer til ugens politiske udspil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her er BUPL's kommentarer til ugens politiske udspil
Debat Fredensborg - 13. januar 2020 kl. 08:58
Af Jan Ralf Grüner Vangmand, Pædagog i Fredensborg Kommune, Fællestillidsrepræsentant, BUPL Nordsjælland og Sidsel S. Pedersen, Faglig sekretær
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er positivt, at også Venstre er optaget af gode vilkår for kommunens mindste og for de ansatte i daginstitutionerne, og det glæder os naturligvis, at der er generel politisk vilje i et samlet byråd til at prioritere midler til området.

arrow Læs også: Debat: Venstres solomelding er uansvarlig

I BUPL glædes vi over invitationen til arbejdsgruppen, omtalt af Per Frost Henriksen, der skal sikre mere gennemsigtighed og medvirke til at få fakta på plads som afsæt for det fremtidige arbejde med området. Samtidigt er der behov for handling nu, som Tinne Borch Jacobsen (V) påpeger. Ingen er i tvivl om, at der skal ageres, og vi er enige med Per Frost H. i, at det er uddannede pædagoger, der skal opnormeres på.

Vi må påpege, at forskning på området slår fast, at erfaring med at arbejde med børn ikke kan erstatte en uddannelse. Normeringer kan altså ikke gøre det alene. Det kan være en start på en genopretningsplan, men i så fald må vi kraftigt anbefale, at den også indeholder en uddannelsesplan- og aftale, som kan føre til merituddannelse af det personale, som enten har en assistentuddannelse eller er ansat som medhjælpere.

For nuværende er pædagogandelen på 52 % (fraregnet ledere) i Fredensborg. Det er ikke tilstrækkeligt, når det ønskes, at der »helt grundlæggende skal være en høj pædagogisk faglighed og opsyn i en institution«, som vi naturligvis kun kan være enig med Tinne Borch Jacobsen i.

BUPL anbefaler 80 % uddannede pædagoger ud fra den faglige betragtning, at det bidrager til dagtilbud af høj kvalitet. Hvis Fredensborg Kommune vælger at prioritere midler til ansættelse af ikke-uddannet personale, så vil den nuværende lave pædagogandel på 52 % forværres betydeligt.

Frederikssund Kommune har slået fast, at de vil prioritere fagligheden og børnene og har derfor for nyligt oprettet 19 fuldtidsstillinger - alle pædagogstillinger. De fik over 90 ansøgninger. Det er altså muligt at tiltrække pædagoger. Men det er klart, at der skal handles nu, så det er muligt at tilbyde attraktive stillinger med gode vilkår og løn, når der skal konkurreres med nabokommunerne om dygtige medarbejdere.

I Fredensborg Kommune findes desuden et uudnyttet potentiale blandt de pædagoger ansat på deltid. Ved at tilbyde dem fuldtidsstillinger, kunne der skaffes ca. 300 pædagogtimer/uge. Dette forudsætter naturligvis, at pædagogerne takker ja til fuldtid, hvilket kan være et spørgsmål om gode arbejdsvilkår i form af god løn og gode normeringer.

Vi stiller os gerne til rådighed for sparring og dialog. Vi vil i sidste ende gerne opnå samme mål, så lad os finde den gode løsning for en investering i det gode børneliv.

arrow Først knofedt, dernæst måske penge - og svar på kritik
16. januar 2020 kl. 05:07 Opdateret: kl. 14:16