23. oktober 2019
ThinkFoto.dk
Foto: ThinkFoto.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Har vi fået en ny, sort plet i Humlebæk ?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Har vi fået en ny, sort plet i Humlebæk ?
Debat Fredensborg - 02. september 2019 kl. 10:03
Af Grethe Troensegaard, Frederikkevej 6, 3050 Humlebæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For nogle få år siden blev der udført en såkaldt "strækningsanalyse" på Humlebæk Strandvej - hele vejen fra Nivå til grænsen til Helsingør Kommune.. Vi var mange, der var forundrede, og vi blev endnu mere forundrede, da vi så resultatet. Vores fornemmelse var, at ingeniørfirmaet fik en meget bunden opgave: "Skær ned på antallet af fodgængerovergange". Argumentationen gik på, at fodgængerovergange ikke giver den sikkerhed, som vi går og bilder os ind. Lad det nu stå uimodsagt.

arrow Læs også: Cyklist kørt til hospitalet efter påkørsel

Én af de fodgængerovergange, der blev nedlagt, var fodgængerovergangen, der gik fra Trekanten foran stationen til boligerne ved Hejrevangen. Denne fodgængerovergang var meget brugt og meget populær, og den havde samtidig den virkning, at bilerne ikke nåede at komme op i fart, inden de nåede til Oscar Brunsvej, hvor der er en ny fodgængerovergang.

Og hvorfor skriver jeg, om vi har fået en ny, sort plet? Jo, i Frederiksborg Amts Avis den 28. august omtales en påkørsel af en cyklist, netop i krydset Oscar Brunsvej/Humlebæk Strandvej.

Hvad kan årsagen være? Lad mig forsøge at forklare, hvad der sker, når bilister skal fra Oscar Brunsvej ud på Humlebæk Strandvej, og bagefter sydpå.

Bilisten holder ved hajtænderne. Han/hun skal holde øje med de bilister, der kommer fra hans venstre side (i pæn fart!) - han skal holde øje med, om der holder en bus ved busholdestedet, men som måske er ved at sætte i gang igen, og han skal holde øje med, om der kommer cyklister sydfra, der skal nordpå. Er hans synsfelt helt optimalt? Det ser det åbenbart ud til, ikke har været tilfældet i det tilfælde, der omtales i avisen. Måske har der været buspassagerer, der var på vej ind i bussen, eller som af anden årsag spærrede udsynet. Det er i hvert fald en mulighed, andre har fortalt mig, andre, som har været udsat for - ligesom den 42-årige kvindelige cyklist - at blive kørt ned i cykelstien ud for Oscar Brunsvej.

For nu at færdiggøre historien, så skal bilisten, der holder ved hajtænderne, også holde øje med trafikken fra højre. Hvis der ikke er fodgængere i fodgængerovergangen, skal han overveje, om han kan nå at komme over midten og nå at dreje til venstre sydpå, inden bilen, der kommer nordfra, kommer "for fulde gardiner".

Så meget for resultatet af "strækningsanalysen" - hvor naboerne, dem, der bruger vejene, ikke blev spurgt. Det er ikke det første uheld i dette kryds, og nok ikke det sidste.