26. september 2020
Der er ingen busforbindelse til Kirkelte, skriver Kirsten Hink - men der er et behov. Her ses Ninas Naturcafe i sommeridyl. Foto Lars Skov
Der er ingen busforbindelse til Kirkelte, skriver Kirsten Hink - men der er et behov. Her ses Ninas Naturcafe i sommeridyl. Foto Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Giv Kirkelte en busrute

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Giv Kirkelte en busrute
Debat Fredensborg - 30. december 2019 kl. 20:11
Af Kirsten Hink, Rungstedvej 61, 2960 Rungsted Kyst

Den 12. december var der fra klokken 16.00 borgermøde på Ninas Naturcafe i Kirkelte. Det handlede om trafik på Kirkeltevej, såvel bil-, cykel - og fodgængertrafikken på den smalle vej uden fortove og cykelsti mestendels. Bag indkaldelsen stod Fredensborg Kommunes Vej og Park. Cirka 65 personer var tilmeldt, herunder jeg billøse, der har ejendom i Kirkelte.

Der var ikke etableret et plenum, hvor vi kunne tilkendegive ønsker. Vi fik dog hver for sig lejlighed til at udfylde et spørgeskema. Og her fremførte jeg blandt andet behov for fortov og cykelsti, gerne blot i den ene vejside, som sikkert også andre lokale tilkendegav. Bilerne kører hurtigt, og ofte tæt på gående og cykelister. Men jeg havde også et andet centralt og væsentligt ønske, nemlig at der igen blev etableret offentlig busrute gennem Kirkelte, som da bus 381 kørte den vej. Derfor foreslår jeg, at bus 375R, der i dag kører via Isterødvejen til Hillerød, fremtidigt kører gennem hele Kirkeltevej ud til Kongevejen og derfra videre via sygehuset til Hillerød station. Kongens Vænge og ATP-huset m.fl. kan betjenes af de øvrige busruter, som kører dertil, og som også krydser Kongevejen, hvor passager kan skifte bus. Det er uacceptabelt at det nærmeste busstop til Kirkelte Landsby i dag ligger helt oppe ved Isterødvejen ved rundkørslen. Mere end 1,5 km væk fra selve Kirkelte Landsby. omkring Dæmpegårdsvej. Skal man længere ad Kirkeltevej, er gåafstanden selvsagt længere. Ikke alle har bil, eller kørekort, herunder børn og unge. Flextrafik er et dyrt og uegnet alternativ til hverdagsbrug. Så kære kommune, og Vej og Park giv hele Kirkeltevej en busrute igen f.eks. ved at omlægge busrute, 375R. Det vil sikkert også glæde alle billøse, der vil på udflugt til Store Dyrehave (Naturpark Nordsjælland) eller bare til Ninas Naturcafe. Desuden er der flere potentielle buskunder på hele Kirkeltevej end på Isterødvejen, der er en motortrafikvej uden busstop.

Har debatten om sexisme taget overhånd?