20. november 2019
Jeg kan garantere, at alle - byrådet, ledelse og medarbejdere i de enkelte dagtilbud - gør alt, hvad der er muligt for at skabe den trygge hverdag, som er så afgørende for børnenes trivsel og udvikling, skriver Per Frost Henriksen (S), her siddende i midten til det konstituerende byrådsmøde efter valget i 2017. Foto: Allan Nørregaard
Jeg kan garantere, at alle - byrådet, ledelse og medarbejdere i de enkelte dagtilbud - gør alt, hvad der er muligt for at skabe den trygge hverdag, som er så afgørende for børnenes trivsel og udvikling, skriver Per Frost Henriksen (S), her siddende i midten til det konstituerende byrådsmøde efter valget i 2017. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fredensborg Kommune er helt sikkert børnevenlig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredensborg Kommune er helt sikkert børnevenlig
Debat Fredensborg - 29. september 2019 kl. 17:06
Af Per Frost Henriksen (S), Formand for Børne- og Skoleudvalget, Fredensborg Kommune
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi bor i en kommune, som i høj grad er for børn. Alle vores målinger af børnenes trivsel viser, at vi ligger helt i top sammenlignet med landets øvrige kommuner. Medarbejdere og ledelse yder hver eneste dag en særlig indsats og det kan heldigvis måles. Her er bestemt ikke noget at skamme sig over - tværtimod.

arrow Læs også: Kære politikere: Er Fredensborg Kommune ikke længere for børn?

Jeg ser gerne bevillingerne til både skole og institutioner bliver forbedret i de kommende budgetforhandlinger, hvem gør ikke det og jeg er slet ikke fortaler for besparelser, slet ikke.

Det samlede årlige budget til børneområdet er i Fredensborg kommune på knap 230 millioner. Der er 370 dygtige og engagerede fastansatte i de kommunale børnehaver, vuggestuer og dagplejer og de løser hver dag opgaven med at skabe gode tilbud, aktiviteter, nærvær og omsorg til i alt knap 1.430 børn i alderen 0-5 år. Hertil kommer børn og ansatte i de selvejende og private institutioner.

Tak for debatindlægget den 26. september. Det er vigtigt, at vi politikere får kendskab til jeres bekymring over jeres børns behov for nærvær og omsorg. Det er også vigtigt at kommune og forældre får forventningsafstemt, så vi ikke taler forbi hinanden.

Børne- og Skoleudvalget har i juni måned igangsat en analyse af hvor mange børn der er pr. voksen i dagtilbud. Analysen er nu sendt ud til områdebestyrelser, MED-udvalg og faglige organisationer. Det vil give et mere nuanceret billede af situationen, og en mulighed for politisk handling.

Det er mit indtryk af analysen, at vores dagtilbud hver især er gode til at tilpasse bemandingen til de timer, hvor der er flest og færrest børn. Men i dagligdagen kan der opstå uventede problemer, fx på grund af sygdom.

For de børn og forældre, som oplever dette, er det bestemt ikke godt nok. Men jeg kan garantere, at alle - byrådet, ledelse og medarbejdere i de enkelte dagtilbud - gør alt, hvad der er muligt for at skabe den trygge hverdag, som er så afgørende for børnenes trivsel og udvikling.

Når det er sagt, så erkender jeg fuldt ud, at personalet har travlt og til tider er presset i deres pædagogiske arbejde. Det glæder mig, at der til trods for travlheden også bliver prioriteret tid til efteruddannelse og medarbejdertrivsel. Det er vigtigt, at institutionernes personale løbende bliver efteruddannet. At det rent faktisk lykkes, afspejles i de særdeles gode trivselsmålinger, vi har høstet i såvel dagtilbud som skolerne.