22. oktober 2018
Jeg har fuld forståelse for de bekymringer, som formændene rejser, og jeg vil derfor opfordre dem til ? som os politikere i Børne- og Skoleudvalget - at følge udviklingen nøje de kommende år, skriver Per Frost Henriksen (S), formand for Børne- og Skoleudvalget. Foto: Allan Nørregaard
Jeg har fuld forståelse for de bekymringer, som formændene rejser, og jeg vil derfor opfordre dem til ? som os politikere i Børne- og Skoleudvalget - at følge udviklingen nøje de kommende år, skriver Per Frost Henriksen (S), formand for Børne- og Skoleudvalget. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Taksterne stiger 128 kroner, når vi får SFO i Fredensborg Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Taksterne stiger 128 kroner, når vi får SFO i Fredensborg Kommune
Debat Fredensborg - 03. oktober 2018 kl. 10:56
Af Per Frost Henriksen (S), Formand for Børne- og Skoleudvalget
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Argumentet for at et enigt byråd på 27 medlemmer, bestående af SF, B, LA, Ø, O, C, V og S, har ændret fra Fritidshjem til SFO, er økonomi. Forhøjelsen af taksterne giver 2,3 mio. kroner om året. Samtidig er det vedtaget, at personale og bygninger er de samme som nu.

arrow Læs også: Opråb til politikere: 8 store bekymringer om SFO

Hvad er argumentet for at der nu indføres SFO i Fredensborg Kommune, spørger de fire formænd for områdebestyrelserne for børneinstitutionerne i et debatindlæg, hvor de rejser bekymringer om ændring til SFO.

Økonomi er svaret på, hvorfor vi gør det. Det er fordi, at vi som byråd er nødt til at forholde os til de økonomiske rammer, vi skal budgettere indenfor. Hvis rammerne var større, så havde vi ikke valgt at ændre til SFO. Det er ikke nogen hemmelighed.

Når det er sagt, så mener jeg, at vi er landet med en meget skånsom løsning, hvor ændringerne for børnene ikke er så store. En øget forældrebetaling på 128 kroner om måneden mener jeg er rimelig for langt de fleste familier i kommunen. Der er ingen planer om yderligere stigninger. At de penge går til bedre normeringer i vuggestuerne, synes jeg i høj grad er en god investering i vores mindste børn.

Det er vigtigt at slå fast, at SFO tilbuddene er i de samme bygninger, som der er fritidshjem i nu. Der er ingen børn der flyttes. Der bliver hverken flere eller færre ansatte og de fysiske rammer er de samme. Der sker med andre ord ikke besparelser. Der sker en takstforhøjelse og stort set ikke andet.

Jeg har fuld forståelse for de bekymringer, som formændene rejser, og jeg vil derfor opfordre dem til - som os politikere i Børne- og Skoleudvalget - at følge udviklingen nøje de kommende år.

Jeg vil samtidig opfordre til, at områdebestyrelserne mødes med skolebestyrelserne - som har ansvaret for SFO - og sammen drøfter mål og visioner og mulighederne for at nedsætte et nyt SFO-råd for SFO'erne.

En god fremadrettet dialog tror jeg er den klart bedste måde at komme godt i mål på.