31. marts 2020
Dermed er den samlede vision for skolen reddet, og vi kan gennemføre alle planerne, skriver Torben Kaas. For det vil vi bare sige mange tak til vores byråd. Foto: Allan Nørregaard
Dermed er den samlede vision for skolen reddet, og vi kan gennemføre alle planerne, skriver Torben Kaas. For det vil vi bare sige mange tak til vores byråd. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Tak for at I sikrer Fremtidens Skole i Kokkedal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Tak for at I sikrer Fremtidens Skole i Kokkedal
Debat Fredensborg - 26. februar 2020 kl. 09:46
Af Torben Kaas, formand for skolebestyrelsen på Kokkedal Skole, Pilevang 23, Kokkedal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Partierne bag budgetforliget i Fredensborg Kommune har netop sikret, at projektet Fremtidens Skole får den helt rigtige start i Kokkedal. Fra Kokkedal Skoles bestyrelse kvitterer vi for, at der er vist udsyn og forståelse for at lave de rigtige ting i Kokkedal.

arrow Læs også: Ny pose penge redder ambitiøst skoleprojekt

Byrådet i Fredensborg har besluttet sig for over 10 år at sikre, at alle kommunens skoler er opdaterede og moderne. Nogle skoler skal renoveres, og andre steder skal der bygges nyt.

I Kokkedal har vi gode skolebygninger, så med renoveringer og ombygninger kan vi få den helt rigtige og fremtidssikrede skole i byen. Sammen med arkitekter er der lavet et visionært projekt, hvor alle fællesområder kan indgå i undervisningen og bruges til læringsformål, og man har helt gentænkt, hvordan det sociale liv på skolen kan fremmes. På toppen af det hele kommer der nogle helt fantastiske faciliteter til naturfagene.

Men netop som vi skal i gang med at realisere alle de spændende ting, viser det sig, at rådgiverne undervejs har overset et krav om, at man ved større bygningsrenoveringer skal bringe bygningerne op på 2020-niveau med hensyn til blandt andet brandsikring. Brandsikring er dyrt!

Skal vi tage pengene til brandkrav o.a. ud af budgettet til Fremtidens Skole i Kokkedal, betyder det, at det helt centrale samlingsområde i kantinen og et helt spor skal tages ud af planerne. Det ville betyde, at vi står med et halvt projekt på skolen.

Men nu har partierne bag budgetforliget besluttet, at brandsikring m.v. kommer til at være et selvstændigt projekt med egen økonomi, og at de oprindelige penge til Fremtidens Skole er til rådighed for - ja Fremtidens Skole. Dermed er den samlede vision for skolen reddet, og vi kan gennemføre alle planerne.

For det vil vi bare sige mange tak til vores byråd.