19. september 2020
Jeg har noteret mig med stor glæde, at der er udvist stor kreativitet for at yde en kvalificeret indsats, og at borgerne har været fulgt telefonisk, fået løbende vejledning og bl.a. fået træningsprogrammer og lettere træningsudstyr leveret til hjemmet, skriver Hans Nissen (S), formand for Social- og Seniorudvalget.
Jeg har noteret mig med stor glæde, at der er udvist stor kreativitet for at yde en kvalificeret indsats, og at borgerne har været fulgt telefonisk, fået løbende vejledning og bl.a. fået træningsprogrammer og lettere træningsudstyr leveret til hjemmet, skriver Hans Nissen (S), formand for Social- og Seniorudvalget.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Svar om genoptræning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Svar om genoptræning
Debat Fredensborg - 07. maj 2020 kl. 08:44
Af Hans Nissen (S), formand for Social- og Seniorudvalget
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Svar til Jesper Tvilde, Næstformand for den konservative vælgerforening i Fredensborg

arrow Læs også: Debat: Kan kommunens træningscentre genåbnes?

Under normale forhold er det muligt for pensionister at benytte Træning & Rehabiliterings lokaler og faciliteter på plejecentrene til selvtræning, når vi ikke selv anvender lokalerne. Det er et godt tilbud, som rigtig mange af kommunens pensionister benytter.

Det betyder, at vi har fuld udnyttelse af faciliteterne, og at kommunens pensionister har mulighed for ved selvtræning at vedligeholde og styrke fysikken.

Men i forbindelse med Corona udbruddet er selvtræningsmuligheden sat i bero. Det er sket i takt med regeringens udmeldinger om nedlukning og for at beskytte vores svageste ældre på plejecentrene.

Træning & Rehabilitering har i hele perioden varetaget genoptræning af kommunens borgere - dog på en meget anderledes måde. Jeg har noteret mig med stor glæde, at der er udvist stor kreativitet for at yde en kvalificeret indsats, og at borgerne har været fulgt telefonisk, fået løbende vejledning og bl.a. fået træningsprogrammer og lettere træningsudstyr leveret til hjemmet. Hvor det har været af betydning, at der var en terapeut til stede i genoptræningen, er terapeuten efter aftale kommet i borgernes hjem.

Nu er genoplukningen lykkeligvis i gang. Det går ikke stærkt, da der stadig er brug for at tage helt særlige hygiejne- og afstandsforholdsregler. Derfor sikres genoptræningen af kommunens borgere ved, at de i stigende grad tilbydes individuel træning i hjemmet eller udendørs, og ved at der så småt er åbnet for, at terapeuterne, om end i meget begrænset omfang, kan tage enkelte borgere ind på to af kommunens centre.

Sundhedsmyndighederne regner stadig motions- og fitnesscentre som værende i den højeste risikogruppe, hvad angår smittefare, så derfor følger kommunen disse anbefalinger også for selvtræningen, der kan sidestilles med de ovennævnte aktiviteter. Derfor vil det heller ikke være en løsning af anvende andre lokaler.

Det er selvfølgelig stadig vigtigt, at kommunens borgere holder sig aktive, også selvom det ikke kan foregå i en træningssal. At man savner sin faste træning er fuldt forståeligt. Heldigvis er der mange muligheder for at være aktiv udendørs med det gode vejr foråret har budt på.

Når det igen bliver sundhedsmæssigt forsvarligt at åbne centrene for alle, vil der også blive åbnet for den forebyggende selvtræning. Jeg tror at såvel pensionister som terapeuter på centrene glæder sig til at komme i gang igen, og til at der atter er liv i salene.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?