4. august 2020
SONY DSC
SONY DSC
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Sørupvej 41 skal have et faktatjek

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Sørupvej 41 skal have et faktatjek
Debat Fredensborg - 28. februar 2020 kl. 16:41
Af Ulla Hardy-Hansen (K), 1. viceborgmester
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fra konservativ side har vi længe været meget opmærksomme på problemerne omkring nedrivningen af en bevaringsværdig ejendom (Sørupvej 41) og ønsket om opførelse af en erstatning i form af en bolig i moderne arkitektur. Efter min/vores opfattelse burde nybyggeriet have været udformet i en stil, der lå tættere på den oprindelige og som havde harmoneret bedre med området.

Resultatet lever bestemt ikke op til de hensyn, som jeg mener, bør råde i Sørup. Indpasningen af nybyggeriet blev ikke lettere af beliggenheden på grænsen mellem to lokalplaner med hver deres krav til placering og udformning - den ene omfattende moderne parcelhuse - den anden "bevarende", der burde være beskyttet mod arkitektoniske udskejelser. Bygherren har tydeligvis villet drage fordel af dem begge, og det kan jo kun skabe konflikter.

Der foreligger et projekt, der er godkendt af et politisk flertal, som selvfølgelig må respekteres - også selvom det ikke er vores ønsker, der er blevet tilgodeset - og tydeligvis heller ikke de omkringboendes.

MEN... der fremkommer nu oplysninger, der antyder, at sagen kan være behandlet på et urigtigt eller ikke fuldt oplyst grundlag. Det kniber nemlig med adgangen til ejendommen. Bygherren har under hele sagsforløbet fastholdt en oprindelig vejadgang over en nabogrund, der ligger i dén lokalplan, der giver de bedste muligheder for at opfylde hans bygningsmæssige ønsker om en udnyttet 1. sal med søudsigt!. Men den er desværre for smal til at forsyne byggeprocessen med de nødvendige maskiner og byggematerialer.

Samtidig tyder ændringer i tegningsmaterialet på, at det hele tiden har været bygherrens intention, at anvende den bagvedliggende privatvej Søkrogen som permanent adgang til ejendommen. Man har bare glemt at spørge ejerne, vejlauget, om tilladelse. Det har kommunen foreløbig klaret ved at udstede en overkørselstilladelse på Søkrogen - ganske vist uden at gennemføre den krævede høring af ejerne.

Sammenfattende tror jeg det er meget påkrævet, hele byggesagen gennemgår et "faktatjek" i det relevante udvalg. Vi kan fra politisk hold ikke være tjent med mistanken om, at der har været fiflet med oplysninger, der åbenbart kan føre til endeløse konflikter i det berørte område.

Samtidig kan jeg ikke lade være med at opfatte forløbet som en utilgivelig hån mod vores bevarende lokalplaner. Der har aldrig været mere brug for dem .... end nu ....midt i vores galoperende vækst!

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?