19. marts 2019
Carsten Bo Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Pengene under puden må ikke bruges

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Pengene under puden må ikke bruges
Debat Fredensborg - 19. februar 2019 kl. 11:50
Af Carsten Bo Nielsen (V), medlem af Plan-, Miljø- og Klimaudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeg har ofte hørt borgere sige, at kommunen kan bruge flere penge ved at hæve skatten eller tage af kassebeholdningen.

arrow Læs også: De konservative vil ruinere kommunen - igen

Faktum er, at skiftende regeringer og Kommunernes Landsforening gennem mange år har fastsat en såkaldt serviceramme for kommunernes maksimale driftsudgifter. Kommunen kan derfor ikke ved at udskyde anlæg, hæve skatten eller tage af kassen få flere penge til varme hænder og anden drift. Fredensborg Kommune har i årevis udnyttet hver eneste krone i service¬¬rammen, også i budget 2019, og det vil vi garanteret også fremover.

Service- og anlægsrammerne er grundlæggende kommunal økonomi. Hvis man blæser på servicerammen, får man en "dummebøde" fra Indenrigsministeriet i form af et stort fradrag i den kommunale udligning, medmindre alle landets kommuner samlet er under loftet. Budget 2019 er enstemmigt, alle partier har accepteret, at vi ikke skal risikere "dummebøder".

Det overrasker mig derfor, at tidligere byrådsmedlem gennem 12 år, Hossein Armandi, Borgernes Stemme, der efter min hukommelse har deltaget i 12 budgetforlig, i sit læserbrev "Byrådspartiet og pengene under puden!" kritiserer byrådet for ikke at bruge af kassebeholdningen til bedre vedligeholdelse af veje og stier, bedre pleje af vor ældre på plejehjemmene og bedre pædagogik og undervisning på skolerne. Hossein Armandi spørger, hvad byrådet mener, og anfører, at Borgernes Stemme ville bruge pengene, hvis de sad i byrådet.

Venstre mener, at vi skal overholde de krav, som Folketinget og regeringen efter forhandling med Kommunernes Landsforening stiller. Vi vil ikke påføre kommunens borgere store udgifter til "dummebøder" for at overskride loftet for kommunens serviceudgifter. Uanset hvor mange penge vi har i kassebeholdningen, må vi ikke bruge dem til øgede driftsudgifter.

Et enstemmigt byråd vedtog den 17. december 2018 at bruge 57.400.000 kr. til et ekstraordinært afdrag på kommunens gæld. Venstre ville gerne have afdraget mere; men er glad for, at vi kom igennem med de 57,4 millioner. Da det teknisk var en ændring af budgettet, kunne vi ikke komme længere, end hvad alle i byrådet kunne være enige om.

arrow Debat: Kassen er lukket
19. februar 2019 kl. 11:47 Opdateret: kl. 11:49