18. december 2018
Det nye atletikstadion er et af de seneste tilbud til de borgere, der er interesseret i sport. Men der er ingen modsætningsforhold til kulturen, skriver to byrådspolitikere. Foto: Allan Nørregaard
Det nye atletikstadion er et af de seneste tilbud til de borgere, der er interesseret i sport. Men der er ingen modsætningsforhold til kulturen, skriver to byrådspolitikere. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Penge til både idræt og kultur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Penge til både idræt og kultur
Debat Fredensborg - 11. oktober 2018 kl. 13:17
Af Bo Hilsted (S), formand for Fritids- og Idrætsudvalget og Charlotte Sander (S), medlem af Fritids- og Idrætsudvalget
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi møder undertiden den lidt underlige holdning, at i Fredensborg Kommune forkæler man idrætten, opfører bygninger og haller som prestigeprojekter, medens kulturen er nødlidende.

arrow Læs også: Debat: 280 kroner mere per indbygger på idræt i forhold til kultur

Der ydes god og bred støtte til kultur i Kommunen lige fra et tilskud på 4,1 mill. Kroner til Nivaagaard Malerisamling over tre pæne biblioteker i Nivå, Humlebæk og Fredensborg til det nyopførte flotte Byens Hus i Kokkedal. Og i Humlebæk er posthuset blevet erhvervet og danner rammen om mange spændende aktiviteter i Kulturstationen, ligesom vi understøtter de velfungerende lokalhistoriske foreninger for nu bare at tage et par gode eksempler.

Siden 2010 er der foretaget en nødvendig opgradering af nedslidte idrætsfaciliteter i Fredensborg Kommune, så vi efterhånden nærmer os de kommuner, vi gerne vil sammenligne os med.

Selvfølgelig ville vi gerne have flere midler til begge områder, men vi trækker stadig rundt med en gæld fra sammenlægningen af to forgældede kommuner, så råderummet er ikke helt så stort som ønskeligt.

Vi er glade for, at opgraderingen af anlæggene på Fredensborg Stadion og Bannebjerggård er med det nyligt vedtagne budgetforlig, for det var tiltrængte forbedringer, og snart kan der igen spilles fodbold på det smukke stadion i Fredensborg, der har fået et løft med forbedrede atletikfaciliteter.

Tilbage til den kunstige modsætning. For os hører kultur og idræt sammen, vi har næsten udelukkende breddeidræt her i vores kommune, det vil sige anlæg og faciliteter og midler går til børn, unge, voksne og seniorer, der herved får muligheden for at motionere i ordentlige omgivelser - på alle niveauer.

Endelig er der også den ekstra gevinst, at idrætsanlæg i højere grad bliver brugt - og vil blive brugt i fremtiden - af skolebørn og seniorer i dagtimerne, så de bliver brugt mere systematisk.

Derved bliver de i øvrigt i stand til at deltage i vores rige kulturliv i et godt, sundt og forhåbentligt langt liv.