16. februar 2019
Byrådsmedlemmerne, Mie Stattau og Lars Søndergaard (V), mener, at området ved Stark-grunden er så flot og dejligt, at det skal bruges til boliger.
Byrådsmedlemmerne, Mie Stattau og Lars Søndergaard (V), mener, at området ved Stark-grunden er så flot og dejligt, at det skal bruges til boliger.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Omdan STARK-grunden i Nivå til familie- og seniorboliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Omdan STARK-grunden i Nivå til familie- og seniorboliger
Debat Fredensborg - 06. februar 2019 kl. 11:32
Af Mie Stattau og Lars Søndergaard (V), medlemmer af Fredensborg Byråd
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

NivÅ: STARK i Nivå flytter til Kokkedal industrikvarter. Det ser vi som et positivt træk for STARK, så de kommer til at ligge i et område, hvor kunderne til byggemarkeder færdes i forvejen med forhåbentlig øget omsætning i vente.

Vi skal benytte lejligheden til at få det bedste ud af den grund, som forlades. Grunden ligger naturskønt i et smørhul lige mellem Lergravssøerne, Nive Å samt Teglværket. Dertil i gå-afstand fra Nivå Station.

Det vil være et perfekt område for børnefamilier og seniorfællesskaber med boliger i ét plan, som er seniorvenlige og med fællesfaciliteter for at styrke det sociale liv på tværs af aldersgrupper.

Venstre vil foreslå Byrådet at ændre områdets benyttelse fra erhverv til boligformål, så STARK vil kunne sælge grunden med det formål, at vi får nye attraktive boliger i Nivå.