1. december 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Nej til en kedelig boligblok

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Nej til en kedelig boligblok
Debat Fredensborg - 19. november 2020 kl. 13:19
Af Tina Deichmann, Østrupvej 10, 3480 Fredensborg

Gode intentioner om at efterkomme mange ældre borgeres ønske om seniorbofællesskab, har muligvis sløret vores politikeres og Fredensborg Kommunes forvaltning's dømmekraft og udsyn i sagen om lokalplanen for Ulriksdal/Kongeparken/Meny grunden (kært barn har pludselig mange navne i folkemund).

arrow Læs også: Omstridt facade ramte rødt lys ved slottets rundkørsel

Der er helt sikkert både ønske og behov for seniorbofællesskaber - jeg tilhører selv en del af segmentet - og kan med sikkerhed sige, at jeg ikke ønsker at bo i et seniorbofællesskab for »enhver pris«.

Vores by, som i 2022 sammen med Fredensborg Slot kan fejre 300 år, har slottet at takke for alt.

Slottet, og i særdeleshed Slotsgade, står efter donationer og indsamling i 1992 som en smuk kulturhistorisk perle. At køre ned ad Slotsgade er i sandhed et af fineste syn, for en romantiker som undertegnede.

Derfor kan jeg virkelig kun begræde, hvis kommunen og forvaltningen vil holde fast i at give tilladelse til opførelse af et byggeri på hjørnet af 'indkørslen' til slottet - som vi i al fremtid vil kunne skue, ved til og frakørsel fra Slotsgade. Et byggeri, som ved de hidtidige tegninger ikke udmærker sig arkitektonisk ved at adskille sig på nogen måde fra andet kedeligt boligbyggeri anno 2020. Oveni købet et byggeri, hvis beboere vil have 16.000 biler som daglig underlægningsmusik i forhaven.

Når vi i Fredensborg modtager gæster fra udlandet (det kommer forhåbentligt til at ske igen, post-covid) bliver de modtaget af regenten ved hovedtrappen på Fredensborg Slot. Og hvad kommer øjet til at skue i det fjerne? En kedelig boligblok for "enden af vejen" opført af folk uden pietetsfølelse for historiens betydning.

At hævde at der er massiv opbakning til dette byggeri, vil svare til at alle i Fredensborg kan svare ja til, at de syntes at de to betonblokke opført i 1970'erne i Jernbanegade pynter i bybilledet.

Ja, der er et ønske om seniorbofællesskaber - men ikke på dette, for byen og for Slotsgade aksen så særligt et sted.

Grunden ved siden af - som huser den engang smukke Villa Shaw egner sig i langt højere grad - og vil med sine mange kvadratmeter have muligheder for et byggeri med fantasi og udfoldelse.

Og når nu jeg er gået »til tasterne«, så er vi flere der ville ønske, at vi kunne få en samlet lokalplan/helhedsplan for området, inklusive Villa Shaw/Petersborg.

Jeg vil nødig være den politiker som stemmer dette byggeri igennem, og skal på 'valgturné' i Fredensborg by fremfor det kommende kommunalvalg.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?