24. september 2018
Det er placeringen af en ny mast i Nivå ud mod kysten, som er politisk omdiskuteret.
Det er placeringen af en ny mast i Nivå ud mod kysten, som er politisk omdiskuteret.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Mobildækning har aldrig været bedre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Mobildækning har aldrig været bedre
Debat Fredensborg - 04. september 2018 kl. 14:56
Af Mikkel Dodt Fregerslev, Torpenvej 27J, Humlebæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med jævne mellemrum dukker der både i læserbrevsspalterne såvel som på sociale medier debatindlæg op vedr. manglende mobildækning i alle egne af kommunen. Forleden med et indlæg fra Keld Scharling.

arrow Læs også: Mobildækning kan blive endnu bedre

Det der er værd at holde for øje, er at dækningen i kommunen aldrig har været bedre.

Jo, der er, uanset om man er kunde i det ene eller andet selskab, sorte huller. Da vi taler om trådløs teknologi vil det nok altid være sådan. Men de er få og jeg har svært ved at forestille mig en adresse i kommunen der ikke er dækket af minimum et af de tre netværk vi har i Danmark (3, Telia/Telenor eller TDC). Er der ingen dækning på din nuværende leverandør, så overvej at skifte operatør eller måske din smartphone ikke er udstyret med de rette frekvenser/teknologier 2G/3G/4G. Husk derudover, at moderne arkitektur med store glas/metalflader, massiv isolering og lydtætte vinduer ikke fremmer et trådløst signal. Men det kan hverken kommunen eller operatøren gøre for.

Skulle der vitterligt ikke være en af operatørerne der dækker (tror jeg aldrig at have oplevet), så undersøg om din operatør tilbyder WiFi calling der benytter din trådløse router som forbindelse i stedet for mobilmasterne. Og gør de ikke det, så vælg en operatør der gør.

At laste kommunen for dårlig dækning er ikke rimeligt. Naturligvis, hvis kommunen ligefrem har modsat sig et ønske fra teleselskabet om tilladelse til at lave bedre dækning, kan det virke mindre klogt. Men mere sandsynligt er det at teleselskabernes investering på cirka en million kroner per mast vejes op imod muligheden for at tiltrække kunder/trafik nok til at forrente investeringen for denne.

Når det er sagt fremgår det af mastedatabasen.dk at der er adskillige nye master på vej i vores kommune og rundt om hjørnet kommer der et nyt 5G net. Men indtil da, gå din operatør på klingen og sørg for at dit udstyr ikke er forældet, så burde der være dækning til alle fra den ene eller anden. Og, dækning er operatørens opgave ikke kommunens.

arrow Protester får mobilmast til at vakle endnu engang
21. august 2018 kl. 19:33 Opdateret: kl. 16:33