10. april 2020
David Hockney på Louisiana i 2007, hvor museet købte værket "A Closer Grand Canyon".  Foto: Allan Nørregaard
David Hockney på Louisiana i 2007, hvor museet købte værket "A Closer Grand Canyon". Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Med Louisiana som ven har David Hockney ikke brug for fjender

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Med Louisiana som ven har David Hockney ikke brug for fjender
Opdateret 24. marts 2020 kl. 20:23
Debat Fredensborg - 24. marts 2020 kl. 20:20
Af Peter Koch, Nørredamsvej 108, Fredensborg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Frederiksborg Amts Avis kan man den 20. marts læse, at museumsinspektør Anders Kold stolt kan fortælle, at David Hockney har sendt ham en IPad tegning, og at han anbefaler en video med Hockney, hvor han sidder foran sit fantastiske Grand Canyon maleri, A closer Grand Canyon, som Louisiana kun kom i besiddelse af, fordi Hockney gav dem mulighed for at erhverve maleriet til vennepris. Ellers var man aldrig kommet i nærheden af at kunne købe dette maleri. Nu skulle man jo tro at Louisiana, med rette, ville være stolte af den enestående mulighed og gestus. Det er man nok udadtil, men i praksis har man været respektløs.

arrow Læs også: 5 videoer du ikke skal gå glip af i din isolation

Ud fra artiklen må man formode, at man så kan tage en tur på Louisiana (når corona er overstået), og beundre dette maleri, men sådan er virkeligheden desværre ikke. Jeg var for nyligt på Louisiana, hvor jeg undrede mig over, at maleriet ikke var der. Da jeg forespurgte, om det ikke var en del af den faste udstilling, fik jeg forklaret, at Louisiana egentlig ikke har nogen fast udstilling, men at man har så mange kunstværker, at man er nødt til at have nogle på arkiv og cirkulere lidt i samlingen. Foruden at man også skal have plads til aktuelle udstillinger. Med andre ord. Den største nulevende maler, hvis værker er de dyreste i verden, og som Louisiana ved et lykketræf lykkedes at komme i besiddelse af, endda et af hans kæmpemalerier, frister en tilværelse i Louisianas arkiv!

Hvis jeg var en verdensberømt maler, og en af mine gode venner brændende ønskede et af mine malerier, og jeg solgte maleriet til vedkommende til vennepris, så ville jeg have en berettiget forventning om, at vedkommende ville hænge det op i sin stue, og ikke gemme det væk i kælderen. Hvis jeg erfarede dette, ville jeg, ud over skuffelsen, kraftigt fortryde at jeg havde solgt maleriet til vedkommende, når det alligevel ikke betød mere, og når jeg kunne have fået væsentligt mere for det, hvis jeg havde sat det på auktion. Det er imidlertid sådan Louisiana behandler deres gode ven Hockney.

Der er kun én ting for Louisiana at gøre her. Beklage at man har tabt sutten, og så se og finde en permanent plads til dette fantastiske maleri, og så håbe på, at Kolds gode ven ikke opdager forræderiet!