26. april 2019
PETER DAHLERUP
Foto: PETER DAHLERUP
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Lund og Frost er enige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Lund og Frost er enige
Debat Fredensborg - 11. januar 2019 kl. 09:50
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Per Frost Henriksen (S), byrådsmedlem

arrow Læs også: To forslag til Per Frost

Arne Lund fra Humlebæk og jeg er fra tid til anden i debat om det er kulturen eller idrætten der skal have kommunens tilskud. Jeg mener at begge skal have. Lund er i øvrigt en fremragende debattør, han forstår kunsten at balancere aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt, så det er værd at læse.

Det er vigtigt at vi afsætter gode budgetter til biblioteker, helt enig Lund. Vi har i Fredensborg kommune prioriteret biblioteker i Humlebæk, Fredensborg og Nivå, samt et mindre i Kokkedal, det er der ikke mange kommuner af vores størrelse der kan præstere. Mange kommuner valgte ved kommunesammenlægningen at skære ned på antallet af biblioteker. Det gjorde Fredensborg kommune ikke.

I Fredensborg kommunes levetid er tilskuddene til Nivaagaards Museum vel nærmest blevet tidoblet, så de nu rammer fire millioner kroner om året. Det er da en forbedring der vil noget. Bevillingen til museet er givet godt ud. Museet har flere besøgende end nogensinde.

Lund, jeg er helt med på, at du personligt er i god form, også fysisk, min pointe i forrige indlæg var, at der er behov for en stor indsats omkring sundhed, og det er der, selvom kulturen og biblioteker også har brug for flere penge. Så hvis vi sammen kæmper for bedre budgetter til sundhed, kultur og fritid, så bliver kommunen endnu bedre at bo i.