6. april 2020
Hvis borgerne i Høje-Taastrup er utilfredse, forstår jeg det godt. De har gjort en fejl, deres lokale socialdemokrater har ikke fået Astrid Krag opstillet i Taastrup-kredsen, skriver Carsten Bo Nielsen.
Hvis borgerne i Høje-Taastrup er utilfredse, forstår jeg det godt. De har gjort en fejl, deres lokale socialdemokrater har ikke fået Astrid Krag opstillet i Taastrup-kredsen, skriver Carsten Bo Nielsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Jeg har en dårlig nyhed, den kommer til sidst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Jeg har en dårlig nyhed, den kommer til sidst
Debat Fredensborg - 27. februar 2020 kl. 11:39
Af Carsten Bo Nielsen (V), byrådsmedlem, medlem af Plan-, Miljø og Klimaudvalget samt Fritids- og Idrætsudvalget
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mens vi venter på udligningen, har jeg en dårlig nyhed, og den kommer til sidst.

arrow Læs også: Borgmester med udsigt til flere penge: Gid KL ville hjælpe med at skabe objektive kriterier

Da jeg så opgørelsen over, hvor meget de enkelte kommuner skulle betale eller modtage mere i kraft af regeringens udligningsudspil, undrede jeg mig over, hvordan Køge Kommune kunne være en af »de mest vanskeligt stillede hovedstadskommuner«, og endda den, som skulle modtage mest ekstra i regeringens forslag til ny Hovedstadsudligning.

Jeg kunne ikke forstå det pga. en god vækst og stærk udbygning i kommunen, og en ganske lav andel af udenlandske statsborgere (væsentlige lavere end f.eks. Fredensborg Kommunes), som regeringen jo ellers vil have skal udløse en masse penge. Jeg var på det tidspunkt ikke klar over, at indenrigsminister Astrid Krag var opstillet i - ja gæt en gang - Køge-kredsen!!

For at være omfattet af »de mest vanskeligt stillede hovedstadskommuner« er det et krav, at kommunens gennemsnitsindkomst er under 199.800 kroner. Regeringens udspil fortæller intet om, hvorfor grænsen skal ligge lige her og ikke f.eks. på landsgennemsnittet, som er ca. 196.000 kr., eller f.eks. 190.000. Ja hvorfor lige dette tal??

Det viser sig, at Køge med en gennemsnitsindkomst på 198.578 kroner lige akkurat er under Astrid Krags grænse, mens Københavns Kommunes gennemsnitsindkomst er 200.029 kroner og dermed 229 kroner over grænsen. Københavns Kommune, som på de sociale kriterier er langt hårdere belastet end Køge Kommune, ville pga. sit høje indbyggertal og belastede sociale kriterier kunne have taget en meget stor del af hovedstadspuljen væk fra Vestegnen, Køge og andre socialdemokratiske kæledægger, hvis ikke København kunne skæres væk ved at lægge indkomstgrænsen 229 kr. under København.

Høje-Taastrup Kommune har f.eks. mere end dobbelt så mange udlændinge som Køge, og gennemsnitsindkomsten er også lavere end Køges.

Det betyder dog ikke noget for Astrid Krag. Hun mener, at Køge skal modtage 71,8 millioner i tilskud til »de mest vanskeligt stillede hovedstadskommuner«; mens Høje-Taastrup alene skal modtage 28,2 millioner. Hvis borgerne i Høje-Taastrup er utilfredse, forstår jeg det godt. De har gjort en fejl, deres lokale socialdemokrater har ikke fået Astrid Krag opstillet i Taastrup-kredsen.

Socialdemokratiet i Fredensborg-kredsen opstiller formentlig byrådsmedlem Louise Mehnke som ny folketingskandidat. Det under jeg hende meget gerne, jeg kender hende som en god byrådskollega; men - som tingene tilsyneladende fungerer - havde det været meget bedre for vor kommune; hvis man havde fået opstillet Astrid Krag i Fredensborg kredsen.

arrow Se tallet: Så meget står Fredensborg Kommune til at vinde
31. januar 2020 kl. 15:34 Opdateret: kl. 15:34