7. juni 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Børnene skal passes fagligt forsvarligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Børnene skal passes fagligt forsvarligt
Debat Fredensborg - 23. januar 2020 kl. 09:06
Af Thomas von Jessen (K), byrådsmedlem og gruppeformand, Solvænget 1, 2990 Nivå.
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med regeringens indførelse af minimumsnormeringer må vi snart handle på børneområdet. Det Konservative Folkeparti er ellers forsigtighedens parti, men med regeringens beslutning må vi snart rykke.

For os er det helt overordnede, at vi må passe på vores kultur. Vi må passe på vores kommune, og vi må passe på vores familier. Det gælder også familiernes privatøkonomi. Forældreandelen og taksterne er på 25-30 procent af den samlede pris. Tilfører kommunen området flere penge, tager vi også flere penge op af familiernes lommer. De familier, der er tildelt friplads, skal kommunen derudover betale for i fuldt omfang. Det gælder altså om at finde den rette balance her i konstruktiv dialog med forældrene og deres repræsentanter, og sådan en har jeg selv været engang. Jeg kan sandelig godt huske, hvordan det var.

Det er en realitet, at rigtig mange børn i dag opholder sig i kommunens institutioner op til 10 timer - fx fra kl. 7 til 17. Derfor mener vi, at det er afgørende nødvendigt, at det faglige niveau i personalegruppen skal være af kvalitet. Vi har på fællesmøder hørt, at de ude på stuerne efterspørger faglig sparring - altså at mindst to kollegaer på samme faglige niveau sammen udvikler aktiviteterne med børnene. Det ønske vil vi gerne fastholde som vores mål.

Da der pt. er få pædagoger om ledige stillinger foreslår vi, at kommunen i stedet vender denne betrængte situation om, så den bliver til en fordel for det, vi allerede har: Som en del af rekrutteringen af flere pædagoger bør vi derfor samtidig iværksætte et efteruddannelsesprogram, således at vores pæd. assistenter videreuddannes til pædagoger og vores pæd. medhjælpere til pæd. assistenter, og så fremdeles. Fredensborg Kommunens institutioner skal være arbejdspladser, hvor medarbejderne har lyst til at være, og hvor den enkelte også ser et fremtidsperspektiv for sig selv. Samtidig skal vi sikre kreative og faglige miljøer derude.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?