4. august 2021
En af de mest graverende påstande, er, at Humlebæk Boligselskab, ikke har taget beboernes henvendelser alvorligt. At vi har »negligeret problemerne«, som det formuleres den 8. juli. Dette er på ingen måde korrekt. Som alment boligselskab har vi én eneste interesse, nemlig at få undersøgt sagen og udbedret eventuelle fejl og mangler, skriver Thomas Fredskov, Kundechef, Humlebæk Boligselskab.
En af de mest graverende påstande, er, at Humlebæk Boligselskab, ikke har taget beboernes henvendelser alvorligt. At vi har »negligeret problemerne«, som det formuleres den 8. juli. Dette er på ingen måde korrekt. Som alment boligselskab har vi én eneste interesse, nemlig at få undersøgt sagen og udbedret eventuelle fejl og mangler, skriver Thomas Fredskov, Kundechef, Humlebæk Boligselskab.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Vigtige nuancer blev glemt i jagten på »den gode historie«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Vigtige nuancer blev glemt i jagten på »den gode historie«
Debat Fredensborg - 12. juli 2021 kl. 06:24
Af Thomas Fredskov, Kundechef, Humlebæk Boligselskab

Frederiksborg Amts Avis har igennem en periode beskrevet problemer med brandsikkerhed i Enebærhaven i Humlebæk. Desværre har en ellers relevant omtale i flere tilfælde været både ensidig og unuanceret. Det bliver vi som ansvarligt boligselskab nødt til at reagere på.

arrow Læs også: Efter 3,5 måned med hul i væg til nabo gik Charlotte til klagenævnet

En af de mest graverende påstande, er, at Humlebæk Boligselskab, ikke har taget beboernes henvendelser alvorligt. At vi har »negligeret problemerne«, som det formuleres den 8. juli. Dette er på ingen måde korrekt. Som alment boligselskab har vi én eneste interesse, nemlig at få undersøgt sagen og udbedret eventuelle fejl og mangler.

Da vi sidste år blev opmærksomme på, at der var problemer med skjulte huller bag panelerne i en lejlighed, handlede vi derfor på dette. Vi kontaktede beboeren, foretog besigtigelse og udbedrede efterfølgende de fejl, vi fandt.

Vi arrangerede også et møde med vores rådgiver og entreprenør for at afklare, om problemet var »en enlig svale« eller ej. Det skete den 19. november 2020. I den forbindelse besluttede vi - ganske lang tid før nærværende avis begyndte at interessere sig for sagen - at vi ville foretage stikprøver, for at afgøre, om vi stod med et generelt problem.

Med andre ord, vi handlede på den bekymring der var og vi undersøgte sagen.

Til gengæld må vi medgive, at arbejdet med stikprøverne trak ud - også mere end vi kunne ønske. Det skyldtes ikke mindst corona, som vanskeliggjorde arbejdet. Vi lykkes dog med at gennemføre 4-5 besigtigelser, hvor vi ikke fandt utætheder bag paneler eller ved rørgennemføringer.

For at være på den sikre side, valgte vi at indkalde til et nyt møde med entreprenør og rådgiver - ligeledes inden avisen skriver sin første artikel. Her beslutter vi at gennemføre en større stikprøve af i alt 22 lejligheder, og vi henter assistance fra DBI, Dansk Brand-og Sikringsteknisk Institut for at få en uvildig vurdering.

I den rapport, vi modtager fra DBI den 22. juni, konkluderes det, at der i flere tilfælde er utætheder, som ikke må være der ifølge bygningsreglementet. På den baggrund orienterer vi allerede dagen efter Fredensborg Kommune om undersøgelsen og dens konklusioner.

Det er også på den baggrund, at vi nu har igangsat et større arbejde med at kortlægge, forberede og udbedre de omtalte fejl og mangler - ikke bare i de 22 lejligheder som DBI har undersøgt, men i samtlige lejligheder i bebyggelsen.

Vi kommer til at gå grundigt til værks, og det kommer til at tage tid. Men som ansvarligt boligselskab vil vi være helt sikre på, at vi får taget fat ved nældens rod, så vores beboere kan vide sig trygge i Enebærhaven.

Årsagen til at vi gør det nu, er den helt udramatiske, at vi nu har fået undersøgt sagen til buds - ikke at Frb. Amtsavis har skrevet om den. Men det er selvfølgelig ikke den slags trivialiteter, som gør en god overskrift.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?