27. september 2021
"Rent ud sagt - vi vil selvfølgelig gerne se Venstres egne ideer komme i mål. Men budgettet er ikke helt så lystigt som det ser ud," skriver Tinne Borch Jacobsen og Lars Søndergaard fra Venstres forhandlingsgruppe i budgetforhandlingerne. Arkivfoto.
"Rent ud sagt - vi vil selvfølgelig gerne se Venstres egne ideer komme i mål. Men budgettet er ikke helt så lystigt som det ser ud," skriver Tinne Borch Jacobsen og Lars Søndergaard fra Venstres forhandlingsgruppe i budgetforhandlingerne. Arkivfoto.
Foto: Peter Mailand
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Venstre er med, selvom budgettet ikke er helt i balance

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Venstre er med, selvom budgettet ikke er helt i balance
Debat Fredensborg - 09. september 2021 kl. 07:05
Af Tinne Borch Jacobsen og Lars Søndergaard, Venstres forhandlingsgruppe i budgetforhandlingerne

Vi har indgået budgetforlig for 2022 i Fredensborg. Venstre er med. Selvom budgettet ikke er helt i balance.

Venstre stillede op til forhandlingerne med et forslag til et budget i balance. Det er altid Venstres udgangspunkt. Selvfølgelig. Venstre tager ansvar - også når det er lidt besværligt, og ikke så populært. Også i et valgår...

Det er altid en afvejning, om man vil være med eller ej, men i denne runde er der så store projekter i pipelinen, baseret på oprindelige Venstre-forslag, at Venstre ikke KAN stå udenfor, selvom der i vores optik gambles med både økonomi, serviceramme, og budgetaftalen mellem KL og staten, som ikke helt har fat i den kommunale virkelighed - især ikke på det specialiserede område.

Vi krydser fingre for at vi ikke får en sanktion - hverken individuelt eller kollektivt. Det var bare ikke til at holde ud at stå udenfor, når det er Venstres ideer, der er under realisering.

Som Venstre i årevis har prædiket, så afvikles gælden, og den er væk i 2023. Det er meget glædeligt.

Vi kommer sandsynligvis til at åbne budgettet allerede i 1. kvartal 2022, fordi vi formentlig rammer over driftsbudgettet. Det er en udtrykkelig og accepteret risiko.

Risikoen fortalt, så er der rigtig gode takter i budgettet. Vi nævner naturligvis især dem vi selv har foreslået, men også andre partier har sat det lange lys på, og sat væsentlige og gode elementer ind i budgettet.

Fornyelsen i alle bymidter - med en historisk stor investering i Nivå på baggrund af Venstres oprindelige forslag om en ny skole og en opgradering af Nivå. Det er et kæmpeprojekt - og vi bakker det op.

Vi kan stadig trække opbakningen til svømmehallen - og vær ikke i tvivl: Venstre prioriterer gode daginstitutioner i HELE kommunen højere end en svømmehal i Nivå. Den er ikke bæredygtig på nogen som helst måde; energimæssigt helt skævt, og med alt for megen kemi. Men en pris - måske. Som sagt - vi kan sige fra.

Vi skalerer generelt op på den grønne omstilling og klima. I stort og småt. Der skal nu kun købes grøn el til kommunens ejendomme, og opsættes solcelleanlæg på kommunale bygninger. Vi fik desværre ikke gehør for vores ønske om klimarådgivning ved nybyggeri.

Vi fremmer mangfoldighed i børnepasningen - så den afspejler at vi mennesker er forskellige.

Vi støtter at vi løbende opnormerer på børneområdet, hvor det efterhånden mest er et problem at vi ikke kan få fat i de ønskede medarbejdere.

Vi styrker rekrutteringen af medarbejdere på de store velfærdsområder ved at styrke adgangen for vore ansatte til en bolig i de almene boligselskaber.

Vi er med på at opnormere på ældreområdet, men ser primært udfordringen som et rekrutteringsproblem. Det er svært at opnormere, hvis ikke vi kan tiltrække de relevante medarbejdere.

Der var efter lidt svære forhandlinger lydhørhed overfor Venstres forslag om at få en korrekt og sikker medicinhåndtering f.eks. ved tablets og medicinrobotter.

Venstre har også forelået at vi undersøger, om der er fordele ved at købe de ejendomme, hvor vi pt. lejer os ind.

Vi fik støtte til vores forslag om grundskyldsfritagelse til sports- og idrætsanlæg fra 2023. Det kunne allerede være sket fra 2022, hvis et flertal af byrådet havde vedtaget det på byrådsmødet den 26.04.2021.

Der var desværre ikke tilstrækkelig støtte til Venstres forslag om streaming af byrådsmøder.

Vi vil gerne sætte kommunen på landkortet med en "state of the art" cykelcrossbane ved Vandtårnet i Kokkedal.

Venstre har desuden foreslået at Fredensborg Kommune giver prioritet og plads til Tiny Houses - en boligform, hvor minimalisme, bæredygtighed, kreativitet og iværksætteri mødes. Den støder på grund rundt omkring da bygningsreglementet er udformet til store parcelhuse. Vi har med forliget forpligtet os til at facilitere de små huse med hjælp og dispensationer i forhold til bygningsreglement og lokalplaner, så vi kan byde unge og ældre bolig- og klimapionerer velkommen her, så også denne gruppe er repræsenteret i vores dejlige kommune.

Venstre har bedt om at få trafikproblemerne på A6 ind i budgettet. Det opnåede tilslutning. Svær sag med Vejdirektoratet som "blind" makker. Tung trafik, der larmer og forurener lige ned igennem en by, der kløves. Der arbejdes på en yderlige trafikanalyse, flyttes skilte, og søges at trække den tunge trafik ud på motorvejsnettet og ikke igennem den hårdt belastede vej igennem Fredensborg.

Venstre fik skubbet øget vedligeholdelse af ejendomme, veje og stier ind i forhandlingerne om budgettet. Selvom det ikke helt blev med det ønskede beløb.

Og så beklager vi at Liberal Alliance ikke kunne se sig i selv budgettet. Venstre valgte at "overtage" et forslag fra LA om etablering af skaterbane i Nivå som led i udsmykningen af bymidten. Vi har støttet det fra start, for det er et virkeligt godt forslag. Venstre bærer det så ind i budgettet efter at LA forlod forhandlingerne.

Rent ud sagt - vi vil selvfølgelig gerne se Venstres egne ideer komme i mål. Men budgettet er ikke helt så lystigt som det ser ud.

Stemmer du til kommunalvalget i år?