24. november 2020
Finn Broendum
Foto: Finn Broendum
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Udbedring af kommunens veje, fortov og stier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Udbedring af kommunens veje, fortov og stier
Debat Fredensborg - 21. november 2020 kl. 06:00
Af Michael Huusom Kokkedal medlem af Seniorrådet

Hvert år ved denne til modtager vi folkevalgte medlemmer af Seniorrådet ret ofte opfordringer fra ældre borgerne ... som f.eks.:

" ... kan du ikke gå til kommunen og gøre opmærksom på de mange huller i vejen lige her ... jeg tør sgu ikke cykle her nu og snart heller ikke gå her ... efter mørkets frembrud".

Hvert år ved denne tid rådgiver Seniorrådet så igen-igen både Byrådet og forvaltningen om at udbedre ikke alene de værste huller, men også andre mangler i den fysiske infrastruktur så som jævne gangstier, bedre lys (dag og nat) og andre tryghedsskabende justeringer.

Seniorrådet værdsætter, at der er afsat cirka to millioner kr. ekstra på vejbudgettet ved sidste forlig, men vi mener, der skal foretages endnu flere tryghedsskabende udbedringer af veje og stier.

På kommunes hjemmeside kan man læse, at kommunen planlægger forbedring af veje og stier, men at det er Nordsjællands Park og Vej, som er den ud-førende organisation. På hjemmesiden findes der også en opgørelse "Asfalt på vejene - her kommer vi", som viser vejnavne på de planlagte asfalteringer. Det ser fint ud, men det er ikke nok.

Borgmesteren siger: "Kommunen har en rigtig god kassebeholdning".

Seniorrådet siger: "Borgmester grav ned i kassen og få Byrådet med på yderlige bevillinger til udbedring af infrastrukturen". En god, tryg infrastruktur er til gavn for alle borgere ... ikke kun skolebørn og gangbesværede ældre.

Næste år ved denne tid er kommunevalget just gennemført, og et nyt byråd samles kort efter. Nuværende byrødder, som ønsker genvalg, kan høste anerkendelse ved at tage aktion her og nu. Kommende kandidater til byrådet gør nok også klogt i at lytte til Seniorrådets rådgivning.

Der er mere end 10.000 stemmeberettigede borgere (Seniorrådets målgruppe) i Fredensborg Kommune.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?