2. august 2021
"Vores samfund - også det lokale - har i uendelige tider været underlagt coronaens terror," skriver Ulla Hardy-Hansen i dette indlæg. Arkivfoto.
"Vores samfund - også det lokale - har i uendelige tider været underlagt coronaens terror," skriver Ulla Hardy-Hansen i dette indlæg. Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Ud af coronaens skygge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Ud af coronaens skygge
Debat Fredensborg - 24. juni 2021 kl. 06:55
Af Ulla Hardy-Hansen (K), formand for Kulturudvalget

Vores samfund - også det lokale - har i uendelige tider været underlagt coronaens terror. Den ramte os med en styrke, som vi troede, tilhørte en fjern fortid. Vores ellers toptunede samfund viste sine svagheder, men også en stædig vilje til at modstå.

Også vores kulturelle udfoldelser har fået krisen at mærke. Men samtidig fik de lejlighed til at demonstrere deres indbyggede kvaliteter som eliksir i den fysiske krise.

De flokstore, kulturelle begivenheder har det selvfølgelig ikke været muligt at gennemføre, og dem har vi naturligvis savnet.

Men under overfladen har der været livlig aktivitet - der er blevet nytænkt og planlagt. Så jeg er ikke et øjeblik i tvivl, om at det kulturelle - meget forsinkede forår - vil springe ud i fuldt flor, når de mange begrænsende restriktioner nu bliver lempet og til sidst helt forsvinder.

Savnet af netop vores kulturelle udfoldelser hænger nok sammen med vores moderne livsførelse.

Det fortravlede liv har i mange forbindelser efterladt tidens menneske i et kapløb om overfladiske goder, vækst for vækstens egen skyld, forbrugersamfundets grænseløse udbud og den digitale ensomhed. Menneskets lod i moderne udgave!

Kunst og kultur er dette skyggelivs modsætning. Et bolværk mod en truende ligegyldighed.

Det er derfor vi skal lade os gribe af årtusinder års gamle hulemalerier, ornamentikken på et lerkar, ord på papir, tonerne fra en violin og en masse andre sansesignaler - tanker fra menneske til menneske gennem tid og rum. De dybe rødder lader sig ikke uddø af en pandemi!

Det er dét, vi venter på i vores lokale kulturliv... og som vi efter bedste evne skal hjælpe på vej tilbage.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?