19. oktober 2020
Agenda 21 foreningen foreslår, at alle de kommende boliger på Petersholm-grunden får udkørsel til Kratbjerg, fremgår det af dette læserbrev.
Agenda 21 foreningen foreslår, at alle de kommende boliger på Petersholm-grunden får udkørsel til Kratbjerg, fremgår det af dette læserbrev.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Trafik til og fra kommende boliger på Petersholm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Trafik til og fra kommende boliger på Petersholm
Debat Fredensborg - 09. oktober 2020 kl. 06:00
Af Formand, Finn Langgaard, på vegne af Agenda 21 foreningen

I forslaget for lokalplan F123 for Ulriksdal (tidligere Armada og Menu-grunden) har man medtaget en skitse som fastlægger vejbetjeningen af den bebyggelse på nabogrunden Petersholm, som forventes at komme i en ny lokalplan for dette areal.

Når et lokalplanforslag beskriver forhold for et areal, som ligger uden for lokalplanens område, får man den tanke, at disse forhold allerede er besluttet. Beskrivelser i en lokalplan er så bindende for kommunen, at de er svære at ændre.

Og som borger kan man jo ikke gøre indsigelse mod forhold, som reelt ikke vedkommer det fremlagte forslag!

Planforslaget beskriver, at en del af boligerne på Petersholm skal have udkørsel ad den eksisterende vej, som munder ud tæt ved baneoverskæringen på Kongevejen - og de øvrige skal have udkørsel direkte til Hillerødvejen ad en ny indkørsel lidt længere fra rundkørslen end den nuværende port er placeret.

I Agenda 21 Foreningen mener vi ikke, at det er holdbart at øge trafikken via udkørslen til Kongevejen - det er allerede vanskeligt at køre ud for de få boliger, der i dag har udkørsel ad denne vej. Og ind- og udkørsel til Hillerødvejen vil i lange perioder være næsten umulig og tilmed meget risikabel. Det gælder i begge retninger, men særligt i retning mod Hillerød.

Vi foreslår derfor, at alle de kommende boliger på Petersholm-grunden får udkørsel til Kratbjerg og derfra kan få adgang til Hillerødvejen.

Der har i mange år været klaget over den manglende trafiksikkerhed i krydset Hillerødvejen / Kratbjerg / Skovsvinget både for cyklister og bilister.

Derfor foreslår vi tillige, at der i krydset etableres en lyskurv, så trafikken til hele området får mulighed for at komme ud med faste intervaller.

Det vil være en klar forbedring for alle - også for virksomhederne på Kratbjerg."

Kunne du godt tænke dig at arbejde mere hjemmefra?