28. juli 2021
Humlebæk Center. Arkivfoto.
Humlebæk Center. Arkivfoto.
Foto: Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Så er turen kommet til Humlebæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Så er turen kommet til Humlebæk
Debat Fredensborg - 21. december 2020 kl. 06:55
Af Peter Milan Petersen, Veksebovej 9, Fredensborg

I Uge-Nyt Fredensborg 16. december står der, at PMK-udvalget har godkendt, at der i det nye byggeri vest for Humlebæk Station må bygges op til seks etager.

Forvaltningen skriver i et notat:

"Boligerne i bymidten kan etableres med attraktiv udsigt over det fredede landskab i Kelleris kilen, udsigt mod Øresund eller med udsigt over de gamle villaområder i Humlebæk."

Ja, men hvad med udsigten til 6-etagers højhuse fra Kelleris-kilen, som jo er en del af nationalparken Kongernes Nordsjælland ?

Og hvad med udsigten fra Øresund fra de mange sejlbåde, rutebåde og krydstogtskibe, som sejler forbi det, der hidtil har været en af vores smukkeste kyststrækninger?

Planerne for Nivå bymidte viser, at det godt kan lade sig gøre at bygge i en højde, der harmonerer med den omgivende bebyggelse og det grønne præg, som kendetegner vores kommune.

Seks etager er for meget i Humlebæk bymidte (ligesom 14-18 etager er det i det nye bycenter i Kokkedal).

Dertil kommer, at højhuse ændrer lokalklimaet på stedet, så det bliver mere blæsende og koldere.

Hvis der bygges højere end tre etager, kommer det kun investorerne/byggespekulanterne og beboerne i de planlagte penthouselejligheder til gode.

Taberne bliver alle os andre borgere i Fredensborg Kommune og især Humlebæk.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?