28. november 2020
Arkivfoto.
Arkivfoto.
Foto: Peter Mailand
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Øresund som marin nationalpark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Øresund som marin nationalpark
Debat Fredensborg - 27. oktober 2020 kl. 06:00
Af Flemming Bernhard Priem, Pens.civilingeniør, Jellerød Have 25, Kokkedal

For foranstaltninger mod klimaforandringer såvel som for biodiversitet gælder det, at de vil blive varme emner ved kommunalvalget i 2021 og folketingsvalget i 2023. Her kan Øresund komme ind som en mærkesag med ønsket om en marin nationalpark.

I 2012 henvendte Marinbiologisk Laboratorium ved Københavns Universitet, Øresundsakvariet i Helsingør og Øresundsvandsammenslutningen (kommunerne langs den svenske og danske Øresundskyst) sig til Folketingets Miljøudvalg med ønsket om at etablere en marin nationalpark i Øresund. Biologisk set har Sundet et rigt liv med fisk, muslinger, tanglopper og vandplanter mm..

Sundets enestående biodiversitet hænger sammen med den salte, sydgående bundstrøm af vand fra Nordsøen og den højere liggende, nordgående overfladestrøm af det mindre salte brakvand fra Østersøen, samt at brugen af bundtrawl har været forbudt i over 80 år.

Nu bliver spørgsmålet endnu mere aktuelt end nogensinde. Helsingør Byråd har i februar 2020 nedsat et udvalg - sammen med Sverige - som skal tage de første skridt til en handlingsplan til kommunalvalget og folketingsvalget.

For alle kommunerne langs Øresundskysten - ingen nævnt, ingen glemt - er kommunalvalget også vigtigt hvad angår nationalparken, fordi udledning af urenset spildevand ved overløb - i tilfælde af ekstreme skybrud - fra kommunernes renseanlæg, forsinkelsesbassiner og ukontrolleret, direkte udledning af kloakvand er yderst skadeligt for vandkvaliteten i Øresund.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?