20. april 2021
Kilde: COWI: Sti mellem Nivå og Humlebæk - forundersøgelse. Fredensborg Kommune januar 2020. Med tilføjelse af eget forslag til forlængelse af banestien (grøn).
Kilde: COWI: Sti mellem Nivå og Humlebæk - forundersøgelse. Fredensborg Kommune januar 2020. Med tilføjelse af eget forslag til forlængelse af banestien (grøn).
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Ny smuk cykelsti mellem Nivå og Humlebæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Ny smuk cykelsti mellem Nivå og Humlebæk
Debat Fredensborg - 11. januar 2021 kl. 20:18
Af Bent Fischer-Nielsen, Medlem af SF, Sølystparken 2, 2990 Nivå

Det er en dejlig oplevelse at cykle på banestien fra Kokkedal st. til Nivå st. Det er en direkte cykelsti mellem de to bysamfund, bilerne suser ikke tæt forbi, og det er en dejlig naturoplevelse med marker, sø og skov. Værre bliver det, når man skal videre fra Nivå st. til Humlebæk st. Væk fra banen og ned til vej og cykelsti langs først Gl. Strandvej og senere Humlebæk Strandvej, hvor bilerne suser tæt forbi, og der er buldrende mørkt om aftenen på stykket gennem Lave Skov.

arrow Læs også: DEBAT: Lav en cykelsti syd for malerisamlingen

Jeg foreslår, at man forlænger den direkte banesti fra Nivå st. til Humlebæk (grøn sti på kortet). Der er frem til Humlebæk bedst plads på den østlige side af banen, hvor der allerede er grusstier på dele af strækningen. Det bliver en smuk cykeltur langs søer og skov og uden biltrafik. Stien vil forbinde de to nye bymidter med hver sine attraktioner som fx svømmehal, idrætshal og kulturhuse. Ved det grønne kryds på stien vil borgere i det nordlige Nivå have adgang til stien. Den grønne sti munder ud i eksisterende stier langs banen, som fører til Humlebæk Center.

Infrastruktur- og Teknikudvalget diskuterede på sit møde den 3. marts 2020 forslag til den blå og pink sti ud fra en rapport fra Cowi (se kortet). Udvalget besluttede, at der skal arbejdes videre med den pink sti som ubelyst grussti. Den blå sti droppes. Samtidig ønskes stiforløb langs Strandvejen forbedret.

Den pink sti fører til Langebjergskolen og en hal ved skolen. Men den pink sti fører ikke til Humlebæk Center, som må være dér, hvor de fleste cyklister har brug for at cykle til og fra. Den blå sti har den fordel, at den fører til Humlebæk Center, men den er ikke en direkte forlængelse af banestien fra Kokkedal. Det vil under alle omstændigheder være godt at forbedre stiforløbet langs Strandvejen med belysning gennem Lave Skov.

Cyklisme er godt for vores klima og sundhed, og så får vi samtidig dejlige oplevelser i naturen. Når Fredensborg gerne vil være en cykelkommune, kunne vi passende starte med en ny sti mellem Nivå og Humlebæk. Der er ikke sat penge af til nogen sti i 2021, så lad os få diskuteret, hvilken stiføring der vil være bedst!

arrow DEBAT: Der ER behov for en bustransport til Skovgården
18. januar 2021 kl. 16:58 Opdateret: kl. 16:58
arrow DEBAT; Lad være med at ødsle cykelpengene
13. januar 2021 kl. 20:29 Opdateret: kl. 16:31
Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?