15. maj 2021
Niels Erik Bølling håber, at møllerne snart kan åbne igen.
Niels Erik Bølling håber, at møllerne snart kan åbne igen.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Møllelauget har brug for mere hjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Møllelauget har brug for mere hjælp

Niels Erik Bølling formand, Fredensborg Møllelaug:

Debat Fredensborg - 13. april 2021 kl. 17:30
arrow Læs også: DEBAT: Vi skal bruge vores møller

Tak til Bo Hilsted og Charlotte Sander for debatindlægget (Uge-Nyt 7. april.red.) om de to fredede vindmøller, der begge er over 150 år gamle.

Vi håber, at også flere af vore politikere bakker op om møllerne, der nu efter mange års renovering og stilstand samt corona-nedlukning forhåbentlig snart kan lukke gæster ind igen.

Fredensborg Møllelaug har i snart 10 år arbejdet kraftigt på at få gennemført de tiltag, Bo og Charlotte påpeger, men de kraftige udgifter til renoveringerne har skubbet disse projekter i baggrunden.

Selv i corona-året 2020 har vi dog haft en del gæster ved begge møller, men vi håber at mange flere, såvel borgere som turister, finder vej til møllerne.

Vi arbejder aktivt på at få flere grupper fra alle institutioner i kommunen til at bruge møllerne og omgivelserne som et mål for undervisning og oplevelser.

Også foreninger og private grupper skal være velkomne. Der kan træffes aftale med møllelauget om åbning og omvisning i møllerne m.v.

En væsentlig forudsætning for flere gæster er, at der er god skiltning til møllerne, samt at der - i alt fald på det offentlige areal ved Højsager Mølle - kunne findes et ordentligt handikaptoilet samt et opholdsrum, der også kan bruges som undervisningslokale, madpakkehus og udstilling af relevante mølleeffekter og plancher.

Møllelauget har nu omkring 370 medlemmer, heraf også nogle af de nuværende politikere, men vi har plads til mange flere.

Også den lille gruppe frivillige, der servicere møllerne hver torsdag, kunne godt være større.

Møllelaugets formål er blandt andet at hjælpe med at vedligeholde og fremvise de to møller, der ejes af Fredensborg Kommune.

arrow To møller lukker ned denne sommer
14. april 2020 kl. 19:23 Opdateret: kl. 09:46
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?