20. oktober 2021
Så Socialdemokratiets naturudspil siger et, men socialdemokratiet i Fredensborg handler, hvad angår stien ved Esrum Sø, i modstrid med dette ? så nej, man kan ikke regne med Socialdemokratiet, skriver Sten Rostrup.
Så Socialdemokratiets naturudspil siger et, men socialdemokratiet i Fredensborg handler, hvad angår stien ved Esrum Sø, i modstrid med dette ? så nej, man kan ikke regne med Socialdemokratiet, skriver Sten Rostrup.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Kan man nu også regne med Socialdemokratiet?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Kan man nu også regne med Socialdemokratiet?
Debat Fredensborg - 21. maj 2021 kl. 16:26
Af Sten Rostrup, Endrupvej 29, Fredensborg

Foranlediget af et indlæg fra to Socialdemokrater om den rekreative sti rundt om Esrum Sø, som Danmarks Naturfredningsforening har foreslået, havde jeg den 17. maj et indlæg, hvor jeg stillede to spørgsmål til partiet. Den 18. maj svarede de, men uden at besvare de to spørgsmål. Derfor vil jeg selv forsøge at besvare spørgsmålet for dem: Kan man regne med Socialdemokratiet.

arrow Læs også: Se naturfotografens advarsel: Søens vidunderlige, vilde dyreliv er i fare

Spørgsmål 1 lød: Hvordan kan et parti, der har haft borgmesterposten i en årrække og dermed væsentlig indflydelse på Kommuneplanen, undlade at bakke op om en sti, der indgår i Kommuneplanen, når nu muligheden for at anlægge stien i form af fredningsforslaget viser sig?

Socialdemokratiet taler i denne sag med to tunger: Partiet har medvirket til, at en rekreativ sti langs Esrum Sø indgår i Kommuneplanen, men når det kommer til stykket, siger man kun ja til stien under den urealistiske forudsætning, at de private ejere af jord om søen er med på en frivillig stiføring.

Så nej, hvad angår stien ved Esrum Sø kan man ikke regne med Socialdemokratiet.

Spørgsmål 2 lød: Hvad er det, der får Socialdemokratiet til i denne sag at tilgodese de få ejere af privat jord frem for resten af kommunens indbyggere?

Socialdemokratiet på Christiansborg har udsendt et naturudspil, og i dette står der bl.a.:

»Vi vil sikre, at der fortsat er fri og lige adgang til vores fælles natur. Og vi har en vision om at udvikle et nationalt net af stier og ruter, som vil gøre det lettere for danskerne at bruge naturen.«

I udspillet foreslås det:
»I dag er der mange lokale stier og en del regionale ruter, der gør naturen tilgængelig for os. Men hvis flere skal have glæde af naturen, skal de bindes sammen på tværs af kommunegrænser i et nationalt netværk og formidles på en let tilgængelig måde.«

Det fremgår jo ganske klart, at dette er noget Socialdemokraterne i Fredensborg ikke lever op til. Den rekreative sti langs Esrum Sø passer som hånd i handske til intentionerne i partiets naturudspil.

Så Socialdemokratiets naturudspil siger et, men socialdemokratiet i Fredensborg handler, hvad angår stien ved Esrum Sø, i modstrid med dette - så nej, man kan ikke regne med Socialdemokratiet.

Vedrørende eksisterende/ikke eksisterende stier står der i indlægget fra de to socialdemokrater: »Nu er der en rød streg på Endrupgårds jorde«. Jeg forstår ikke hvad der menes her, men hvis der menes, at der ikke er en eksisterende sti på Endrupgårds jorde, så er det forkert. I hvert fald på de første 500 meter regnet fra Fredensborg Søpark er der en sti, og hvis de to politikere ønsker det, vil jeg meget gerne mødes med dem på stedet og vise dem stien.

arrow DEBAT: Hvad mener ornitologerne om sti langs Esrum Sø?
07. maj 2021 kl. 06:55 Opdateret: kl. 06:51
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?