25. september 2021
"Der skal være steder, hvor vore firebenede og bevingede venner kan være i fred for os mennesker!," skriver Carsten Bo Nielsen i dette indlæg. Arkivfoto.
"Der skal være steder, hvor vore firebenede og bevingede venner kan være i fred for os mennesker!," skriver Carsten Bo Nielsen i dette indlæg. Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Hvad mener ornitologerne om sti langs Esrum Sø?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Hvad mener ornitologerne om sti langs Esrum Sø?
Debat Fredensborg - 07. maj 2021 kl. 06:55
Af Carsten Bo Nielsen (V) byrådsmedlem medlem af Plan, Miljø og Klimaudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget

Som omtalt i avisartikler og læserbreve har Danmarks Naturfredningsforening rejst en fredningssag for at få tvangsanlagt en sti de manglende steder langs Esrum Sø, så vi mennesker kan komme ud og forstyrre naturen. Efter min mening er DN afvejning mellem naturbeskyttelse og menneskers friluftsliv kuldsejlet til fordel for det sidste.

arrow Læs også: Se naturfotografens advarsel: Søens vidunderlige, vilde dyreliv er i fare

Dansk Ornitologisk Forening varetager derimod hensynet til at beskytte fuglelivet. I deres høringssvar skriver DOF om stiprojektet:

"Begrundelse for et nej tak til en Esrum Sø sti: Vi ønsker ikke etablering af et samlet stiforløb, som vi anser for at være i modstrid med ønsket om fred og ro til fuglelivet og ønsket om at kunne opleve natur- og fugleliv i fredelige omgivelser.

Uanset forslaget om at forbyde cykling på den nye stistrækning, frygter vi, at stien vil blive en magnet for såvel organiserede som uorganiserede grupper af cyklister, løbere og andre, der vil bruge stien til forskellige former for konkurrencer og stævner, hvorved natur- og landskabsoplevelsen forringes for andre besøgende. Intensiteten af færdsel tæt på Esrum Sø må forventes at stige markant og derved forstyrre og fortrænge fuglene og andet dyreliv.

Foreningen har svært ved at se, hvordan man i praksis kan forhindre kørsel med mountainbikes og andre cykler, og hvordan myndighederne skulle prioritere og få ressourcer til at håndhæve et forbud mod cykling.

Særligt hvad mountainbikekørsel angår, oplever DOF Nordsjælland, at den stigende trafik med disse cykler, som finder sted både dag og nat i de nordsjællandske skove, er med til at fordrive sårbare ynglefugle som duehøg, hvepsevåge og musvåge fra deres ynglesteder. Foreningens medlemmer og andre skovgæster oplever at skulle springe til side for at undgå flokke af ryttere, som kommer i stor fart af skovens stier og veje. De stille fugle- og naturoplevelser synes ikke at være forenelige med mountainbikekørsel af større eller organiserede grupper."

Jeg er fuldstændig enige med Dansk Ornitologisk Forening. Der skal være steder, hvor vore firebenede og bevingede venner kan være i fred for os mennesker!

arrow DEBAT: Kan man nu også regne med Socialdemokratiet?
21. maj 2021 kl. 16:26 Opdateret: kl. 13:02
Stemmer du til kommunalvalget i år?