15. juni 2021
"Desto mere frustrerende er det at se at Administrationen og Byrådet fortsat arbejder med en plan, der vil ødelægge Humlebæks mest velfungerende plads ved at placere et Kulturhus med tilknyttede funktioner lige midt på pladsen," skriver Peter Overbeck i dette indlæg.
"Desto mere frustrerende er det at se at Administrationen og Byrådet fortsat arbejder med en plan, der vil ødelægge Humlebæks mest velfungerende plads ved at placere et Kulturhus med tilknyttede funktioner lige midt på pladsen," skriver Peter Overbeck i dette indlæg.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Humlebæk Stationsplads vest - et stemningsbillede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Humlebæk Stationsplads vest - et stemningsbillede
Debat Fredensborg - 02. juni 2021 kl. 06:55
Af Peter Overbeck, Strandgårdsvej 15, Humlebæk

Det er med glæde jeg har læst Kulturudvalgsformand Ulla Hardy-Hansens indlæg, hvor hun på glimrende vis beskriver de kulturelle kvaliteter i området og taler for Stationspladsens bevarelse. Dejligt at en politiker kommer med en så klar udmelding om netop denne del af visionsoplægget "Mere Liv i Humlebæk". Ulla Hardy's indlæg er kun et i en lang række af udmærkede læserbreve, der alle taler for en bevarelse af Stationspladsen

arrow Læs også: DEBAT: Humlebæk Stationsplads - rum for et unikt miljø

Jeg kan supplere med mine oplevelser i weekenden, hvor jeg som vagt på KulturStationens (KS) Galleri sad og nød det dejlige sommervejr ved indgangen til KS i 2x4 timer. Jeg iagttog at der faktisk er et byliv omkring den velfungerende Stationsplads. Ud over at tog og busser kommer og går er der en jævn trafik af både biler og fodgængere.

Derudover oplevede jeg et dejligt byliv med udendørsmusik i flere timer ved "By Lilla" og hyggeligt samvær blandt byens borgere, mens de lyttede til musikken. Søndagen var lidt mere stille med en generalforsamling på KS og udendørs servering ved cafébordene på centersiden, men pludselig hørte jeg også dejlig musik og sang fra en af vores lokale musikere, der bor ovenpå centret.

Jeg kan konstatere at det lille torv foran KS er et ideelt sted at iagttage Humlebæks byliv og et sted, hvor folk sætter sig på bænkene og man får en snak. Man har et fantastisk overblik over hvad der sker på og omkring pladsen, men også ned igennem hele parkeringsarealet og centersiden.

Et lille hjertesuk - hver gang jeg er tilstede som frivillig på KS, er der for øvrigt borgere, der har behov for at låne et toilet. Hvad gør de pågældende når KS er lukket? - et forhold til eftertanke!

Jeg fik, mens jeg sad der foran KS, en drøm - tænk hvad der vil ske med bylivet når vi engang får et kulturhus, galleri, bibliotek, ældrecenter, frivillighedscenter, biograf mm. samlet omkring vores Stationsplads - så vil Humlebæk få et bycentrum med endnu mere liv.

Desto mere frustrerende er det at se at Administrationen og Byrådet fortsat arbejder med en plan, der vil ødelægge Humlebæks mest velfungerende plads ved at placere et Kulturhus med tilknyttede funktioner lige midt på pladsen. Baggrunden herfor er svær at gennemskue, men jeg har en mistanke om at grundejerforholdene er helt afgørende. Her må vores politikere skære igennem og sikre at vi får foretaget den rigtige planlægning og gennemført de rigtige løsninger selvom økonomien måtte betyde at der går længere tid før planerne vil kunne realiseres.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?