19. september 2020
Eftermiddagsfiskeri på Øresund.
Eftermiddagsfiskeri på Øresund.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Helt skævt at hælde urenset kloakvand i Øresund!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Helt skævt at hælde urenset kloakvand i Øresund!
Debat Fredensborg - 24. maj 2020 kl. 12:23
Af Hans Nissen, byrådsmedlem(S), Fredensborg Kommune
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er da helt skævt, at et offentligt ejet forsyningssselskab kan finde på at udlede 290.000 kubikmeter urenset kloakvand direkte til Øresund.

arrow Læs også: Sejler er ikke i tvivl: Der flød med toiletpapir i havet

Sikke en ballade, der ville have været, hvis det var landbruget, der havde fået den skøre ide. Fredensborg kommune har ligesom resten af landets kommuner, ofret kæmpe summer gennem tiden for at separere kloakker, lave aflastningsbassiner og meget mere for at undgå at lede urenset kloakvand ud i Øresund.

Og så må vi se på, at nabokommunernes forsyningsselskab Novafos synes, at det er helt ok at hælde kloakvand direkte i Sundet.

Projektet, der er årsag til lukningen af hovedledningen, har været på tegnebrættet i årevis. Alligevel er der ingen, der har arbejdet på at finde en fornuftig måde at håndtere spildevandet på. Det er ikke alene uforståeligt, det er urimeligt og udygtigt. Man må virkelig håbe, at de ansvarlige politikere i Gentofte og København sætter foden ned overfor selskabet og sætter en stopper for det svineri.

Anstændighedsvis må Novafos finde en løsning, der sikrer, at urenset kloakvand IKKE hældes i sundet, uanset hvor lang udskydelse det må få for projektet. En nem løsning ville være at chartre et par tankskibe og pumpe spildevandet i dem, så længe arbejdet står på, og derefter pumpe det tilbage til rensningsanlægget for at få det renset inden det udledes.

Jeg håber, gode kræfter finder en fornuftig løsning, alt andet er fuldstændigt uacceptabelt.

arrow DEBAT: Spørg borgerne om spildevandet
11. juli 2020 kl. 06:36 Opdateret: kl. 14:47
arrow Overløb til Øresund sløjfes på Strandvejen
17. juni 2020 kl. 13:34 Opdateret: kl. 11:48
arrow DEBAT: Det er godt at blive klogere
13. juni 2020 kl. 20:20 Opdateret: kl. 16:49
Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?