11. april 2021
Vi er helt klar på, at ministerierne er sene i deres beslutninger og udmeldinger. MEN der er absolut ingen overordnede myndigheder, som har sagt, at alle skoler/årgange/klasser skal stå klar for eksempel mandag efter en ny beslutning fredag aften, skriver Annette Hansen-Jacobsen, formand for Fredensborg Lærerkreds.
Vi er helt klar på, at ministerierne er sene i deres beslutninger og udmeldinger. MEN der er absolut ingen overordnede myndigheder, som har sagt, at alle skoler/årgange/klasser skal stå klar for eksempel mandag efter en ny beslutning fredag aften, skriver Annette Hansen-Jacobsen, formand for Fredensborg Lærerkreds.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Hastværk er lastværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Hastværk er lastværk
Debat Fredensborg - 07. april 2021 kl. 12:54
Af Annette Hansen-Jacobsen, formand, DLF Fredensborg Lærerkreds

»Formularen har sin faste plads i det danske sprog og betyder, at skynder man sig for meget, kommer man til at begå sjusk. Det er en vending, der bruges meget, men ikke efterleves slet så tit. Der hastes som aldrig før. Det gælder i særdeleshed med politiske beslutninger, fordi moderne politikere vil vise påstået handlekraft frem for folket.« - Kristeligt Dagblad 2004

arrow Læs også: DEBAT: Engagerede lærere gør det godt i en svær tid

Men i dag gennemsyrer det hele det offentlige system.

Kommunale embedsmænd vil vise handlekraft frem for politikerne

Skoleledere vil vise handlekraft frem for embedsmænd, forældre og kollegaer Lærere forsøger at fremvise handlekraft frem for deres arbejdsgivere og forældrene.

Ingen ønsker på nogen måde at fremstå usamarbejdsvillige og inkompetente.

Men hvorfor er det nødvendigt at træffe vigtige beslutninger og komme med udmeldinger om skolens diverse genåbninger på kortest mulige tid? I forventninger om, at lærerne sidder klar aftenen før, i weekenden eller i påskeferien for at afvente ændringer og ændringers ændringer? Og derpå være klar førstkommende hverdagsmorgen med version 3.5 af undervisningsplanlægningen til en eller flere grupper af forventningsfulde elever? Og det uden plads til den højt roste fælles lærerforberedelse og uden selv at få mulighed for spille ind med egen professionel faglighed i beslutninger om undervisningens rammer?

Vi er helt klar på, at ministerierne er sene i deres beslutninger og udmeldinger. MEN der er absolut ingen overordnede myndigheder, som har sagt, at alle skoler/årgange/klasser skal stå klar for eksempel mandag efter en ny beslutning fredag aften.

Faktisk findes der kommuner, som giver skoleledere og lærere en eller flere dage til at blive ordentlig klar gennem interne faglige drøftelser til at modtage eleverne fysisk på skolen, ude i naturen eller tilbage ved computeren til onlineundervisningen igen.

Sådan en kommune ønsker vi, at Fredensborg skal være.

Ikke blot er lærerne i deres ustandselige omstillingsparathed gennem en lang periode blevet »metaltrætte« - vi bliver også mindre og mindre stolte af det, vi rent faktisk leverer - vores kerneopgave, undervisning. Det er Covid 19 IKKE skyld i.

Vi skal måske alle leve med denne omstillingsparathed længe endnu. Lad os nu hjælpes ad med at gøre det ordentligt. Nødpasning og nødundervisning er ikke det samme.

»Lastværk« er et forældet udtryk for en adfærd, som kan dadles fordi det enten er dårligt arbejde eller amoralsk.

Vi lærere har en forventning om tid og mulighed for at blive inddraget lokalt på vores arbejdsplads og dermed kunne gøre vores arbejde ordentligt. Det skylder vi brugerne af skolerne i Fredensborg Kommune.

Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?