7. august 2020
Flemming Priem.
Flemming Priem.
Foto: Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Forslag til energiplanlægning og byggeri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Forslag til energiplanlægning og byggeri
Debat Fredensborg - 06. juli 2020 kl. 04:04
Af Flemming Bernhard Priem pens. civ ing. Jellerød Have 25 Kokkedal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er interessant at genlæse Fredensborg Kommunes kommuneplan for 2013. Der blev det bl.a. foreslået under energiplanlægning, at Fredensborg Kommune sammen med de andre kommuner, som indgår i I/S Nordforbrænding (nu I/S Norfors), udnytter geotermi - uden at det direkte indgår i kommuneplanen, men at kommunen vil lade det indgå i udarbejdelse af sin energi-og varmeplan.

Endvidere foreslås det, uden at det direkte fremgår af kommuneplanen,men det vil indgå i udarbejdelsen af kommunens energi- og varmeplan, at man måske kan arbejde for etablering en kystnær havvindmøllepark på Nivå Rev, ca. 4 km. fra kysten.

Endelig foreslås det bl.a. - uden at det direkte indgår i kommuneplanen - at det er relevant for kommuneplanen, men bør ikke medføre ændringer. ”Retningslinie 5.1.6” har sin rod i et ønske om at fastholde/bevare en stedlig byggetradition i tegl og sten.

Den ambitiøse plan gør det interessant at ”trække de 7 år gamle heste ud af stalden” og se på, hvad kommuneplan 2013 indeholder.- og som er nævnt i de første afsnit af dette indlæg. De viser sig, at de stadig synes aktuelle.

Når de to første forslag – nemlig det om geotermi og det om havvindmøller - sætter problemstillingen i perspektiv, så skyldes det de globale klimaændringer, hvor bl.a. havvandstigninger bevirker, at havene stiger med ca. 3 m/m om året, og vil i slutningen af dette århundrede andrage ca. 2 meter.

Her må der gøres alt for at minimere klimaændringerne – ikke alene her, men globalt!. Når forslaget om en kystnær havvindmøllepark bringes på bane, skyldes det et forslag fra ingeniørfirmaet COWI, der netop foreslår det i 2013. Forslaget er ambitiøst og meget dyrt. Derfor kan det formentlig være nødvendigt søge støtte fra mange fonde, som f.eks.EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program), tilskud til el-intensive virksomheder (Energistyrelsen), tilskud til udviklings- og demonstrations projekter inden for energilagring, Innovationsfonden og andre. Måske kan det udbydes som folkeaktier.

Forslaget kan suppleres med en energi-ø ude i Sundet. Og det er netop, hvad Vestas i samarbejde med Aalborg universitet påtænker i Vesterhavet og ved Bornholm. På energi-øen samles kablerne fra vindmøllerne til en battericentral og bringes i et fælles kabel til en transformatorstation ved kysten.

Geotermi tænkes udnyttet af Norfors og kan blive aktuel i Nivå bymidte, hvis der etableres en svømmehal. Geotermisk varme kan samtidig bruges til at opvarme en hel bydel i fremtiden.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?