27. september 2021
"Det skal være trygt at blive ældre i kommunen, uanset om man bor i eget hjem, plejecentre eller på et plejehjem," skriver Suzan Daoud i dette indlæg. Foto: Allan Nørregaard
"Det skal være trygt at blive ældre i kommunen, uanset om man bor i eget hjem, plejecentre eller på et plejehjem," skriver Suzan Daoud i dette indlæg. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Det skal være trygt at blive ældre i kommunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Det skal være trygt at blive ældre i kommunen
Debat Fredensborg - 10. september 2021 kl. 06:55
Af Suzan Daoud (A), byrådskandidat, Broengen 2A, Kokkedal

Med et stigende antal ældre i fremtiden er det absolut vigtigt, at man sætter denne gruppe på den politiske dagsorden, idet levealderen heldigvis er stigende og mange ældre, er meget aktive i hverdagen. Men desværre findes der også mange, som har ekstra brug for hjælp og omsorg.

Derfor er jeg utrolig glad for, at 26 af 27 byrådets medlemmer er gået sammen om et budget for 2022-2025, som indeholder blandt andet et markant løft af ældreplejen. Der er afsat to millioner kroner årligt, svarende til cirka fem nye ansatte i hjemmeplejen. Derudover øges bemandingen på Skovgårdens rehabiliteringsafsnit i aften og dagtimerne, hvor presset er størst og rengøringen styrkes.

Det skal være trygt at blive ældre i kommunen, uanset om man bor i eget hjem, plejecentre eller på et plejehjem. Hvis jeg opnår at blive valgt ind i byrådet, vil et af mine kerneområder være at sikre flere økonomiske midler til netop dette område således, at man kan styrke fællesskabet og mindske ensomheden og herved skabe en værdig alderdom for dem, som igennem et langt liv har medvirket til at skabe den velfærd, som mange i dag nyder godt af.

Stemmer du til kommunalvalget i år?