18. oktober 2021
Vi kunne sagtens have fundet en midlertidig ordning, hvor vi i både 2021 og 2022 havde sorteret pap, metal og plast direkte til Fredensborg Boligselskabs egen store genbrugsplads, skriver Berit Haut.
Vi kunne sagtens have fundet en midlertidig ordning, hvor vi i både 2021 og 2022 havde sorteret pap, metal og plast direkte til Fredensborg Boligselskabs egen store genbrugsplads, skriver Berit Haut.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Den skandaløse håndtering af ny affaldsordning vil ingen ende tage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Den skandaløse håndtering af ny affaldsordning vil ingen ende tage
Debat Fredensborg - 27. september 2021 kl. 16:00
Af Af Berit Haut, Mariehøj, Nivå

Af referat fra det seneste Afdelingsbestyrelsesmøde i Niverød IV (Mariehøj/Byvejen) fremgår: »Vores leverandør har startet anlæg af vores affaldssystem i denne uge (36). Udførelsen vil tage cirka fire uger, så vil vores anlæg være færdige til brug. Vi vil dog ikke gå i gang med affalds sorteringen lige med det samme, da Fredensborg kommune ikke forventes at være klar til at tømme kuberne (leveringen af de specielle renovationsvogne er blevet forsinket, på grund af den store efterspørgsel).

Ved starten af affaldssorteringen skal der sorteres i Plast, Papir, Glas, Metal, Pap og Restaffald. Bioaffald (madrester) vil foreløbigt stadigvæk blive afhentet ved vore huse, formodentlig til en gang i 2022.«

Så virkeligheden er, at der er brugt (ufinansierede) 1,2 millioner kroner på 31 nedgravede beholdere for, at beboerne kan sortere de 3 fraktioner: pap, metal og plast.

Restaffald/dagrenovation, hvilket p.t. også inkluderer madaffald, bliver tilsyneladende fortsat afhentet i affaldssækkene direkte ved boligerne i 1 år og 3 måneder endnu. Madaffald er p.t. slet ikke en del af affaldssorteringen og kommunen har opnået dispensation til 31.12.2022. Papir og glas sorteres fortsat i kommunens blå kuber, som er placeret et 3. sted.

Vi kunne sagtens have fundet en midlertidig ordning, hvor vi i både 2021 og 2022 havde sorteret pap, metal og plast direkte til Fredensborg Boligselskabs egen store genbrugsplads. Derved kunne vi have gjort os erfaringer, fundet den bedst egnede løsning og haft mulighed for at justere for eventuelle ændringer i affaldsordningen, før vi investerede 1,2 millioner kroner.

Så Fredensborg Kommune har slet ikke fået de specielle vogne hjem, der skal tømme nedgravede beholdere? Det kan da næppe komme som en overraskelse, at alle kommuner efterspørger disse. Det kan undre, at kommunen ikke melder klart ud til boligselskaberne og borgerne, at de slet ikke er klar.

Nu står vi i Mariehøj/Byvejen med en affaldsordning, hvor vi sorterer de påbudte affaldsfraktioner 3 forskellige steder. Vores egen genbrugsplads er ikke en del heraf. Affaldsgebyrerne er uændrede og den forventede besparelse, der skulle finansiere de nedgravede beholdere, eksisterer slet ikke.

Rejser du til udlandet i år?