5. december 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Blandt venner (II) med fakta

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blandt venner (II) med fakta
Debat Fredensborg - 14. november 2019 kl. 12:13
Af Tinne Borch Jacobsen (V), byrådsmedlem og budgetforhandler, Fredensborg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ganske som Ulla Hardy-Hansen i FAA 12. november har jeg svært ved at huske begivenheder, jeg ikke har oplevet. Mødet 6. juni i Kulturudvalget lå desværre i min arbejdstid, men jeg kunne dog opleve forhandlingerne på mødet gennem læsning af protokollen, hvoraf det fremgår at på mødet blev indstillet en digital kalender til 177.500 kroner og 100-200.000 årligt til et kulturakademi for børn til de forestående budgetforhandlinger.

arrow Læs også: Uvidenhed eller overdreven selvpromovering?

Under budgetforhandlingerne valgte Venstre aktivt at prioritere kulturen. Vi foreslog på mødet hvor der blev forhandlet driftsbudget, at der blev afsat 0,5 millioner kroner årligt i budgetårene til kulturelle pop-up arrangementer, sådan at der er mulighed for at byde ind på turnerende kulturelle tilbud. Eftersom jeg selv førte ordet på dette emne, ved jeg selvsagt også hvad der blev sagt. Ulla Hardy-Hansens sæde stod tomt under denne del af forhandlingerne, så hun ved det ikke.

Det blev nævnt at der var indstillet en digital kalender som en engangsudgift, men der var uklarhed om hvad posten indeholdt, og det blev ikke afklaret. Eftersom den ikke var en del af Venstres forslag forholdt vi os egentlig henholdende/afvisende til den. Kulturakademi for børn indgik ikke i forhandlingerne, og er ikke nævnt i forligsteksten. Scenen, der i sagens natur er en engangsudgift, til vist 36.000 er nævnt. Så hvordan en indstilling om to engangsbevillinger til samlet cirka 200.000 kroner og en indstilling om et kulturakademi for børn, som ikke blev fremført, kan blive til 0,5 millioner årligt under forhandlinger kan vist kun skyldes at Venstre foreslog det. Og at resten af partierne heldigvis var enige.

Forligsteksten på kulturområdet kommer her:

»Kulturpuljen løftes med 0,5 mio. kr. årligt til blandt andet en scene til den årlige nytårskoncert, pop-up arrangementer og eventuelt en digital kulturkalender. Den endelige udmøntning af puljen sker i Kulturudvalget.«

I selve budgetarket hedder det:

»Kultur (pop-up, scene og eventuel digital kalender mv.) 500.000 i hvert af budgetårene i alt 2 mio. kr.«