10. december 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vi vil ikke »down-size« - to akutpladser står ikke mål med udfordringen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi vil ikke »down-size« - to akutpladser står ikke mål med udfordringen
Debat Faxe - 12. november 2018 kl. 10:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Anne Camilla Meyer
Borupvej 66, Kongsted

Medlem af Faxe Byråd for Socialdemokratiet

Du skal kunne stole på kvaliteten - du skal føle dig tryg og i kompetente hænder.

Gratis akutpladser er drøftet på flere møder i Senior og Sundhedsvalget. Men sagen skulle løftes til byrådet før vi (S og SF) fik opbakning og akutpladser bliver gratis. Dermed vil du ikke opleve prismæssig forskel på en sygehusindlæggelse og akutpladsen i kommunen. Det er vi glade for på dine vegne.

Men vi er ikke glade for den flytning og begrænsning akutpladserne i samme åndedrag risikerer at blive udsat for - og som der forud byrådsmødet på torsdag, viser sig flertal for. Derfor har vi igen løftet sagen til byrådet. På seneste byrådsmøde stemte det borgerlige flertal for, at begrænse og flytte akutpladserne væk fra den øvrige rehabilitering på Grøndalscentret i Haslev. I stedet skal akutpladserne ligge på et Plejecenter, Lindevejscentret i Faxe. Det synes vi er en MEGET dårlig ide.

Der er ikke noget galt med Lindevejscentret som Plejecenter. Men i vores øjne kan der for borgere og medarbejdere ikke etableres gode akutpladser på Lindevejscentret.

Vi er udfordret på såvel tilbud som kvalitet i vores nære sundhedsvæsen. Der er ikke skyggen af tvivl om, at vi lokalt skal opruste - vi skal kunne mere, for flere, langt billigere og tæt på din bopæl. Så synes du, det lyder fornuftigt at begrænse og flytte akutpladserne ind på et plejecenter?

Vi mener, at vi ikke bør gemme akutpladserne af vejen under uegnede forhold. Vi skal opruste og være modige - fordi det skylder vi dig og vores gode medarbejdere!

Hvis de nære akutpladser og akutteamet skal bruges i stedet for en sygehusindlæggelse, så skal du (og din læge) kunne stole på, at kommunen leverer en mindst lige så god kvalitet på en akutplads af akutteamet, som hvis du blev indlagt på sygehus. Det kræver viden i kommunen, højere faglig kompetence i fx hjemmesygeplejen samt investering i egnede sundhedslokaler og prioriteret organisering.

Undskyld mig - men i den sammenhæng er Grøndalscentret i Haslev og Sundhedscentret i Faxe, hvor der er etableret gode lokaler og unikke tværfaglige muligheder, langt at foretrække til akutstuer - end to små utidssvarende plejeboliger for enden af en gang på et ældre plejecenter. Vi vil ikke »down-size« og gemme akutteamet af vejen i uegnede lokaler. Det giver ingen mening, at begrænse fleksibiliteten og spolere tværfagligheden på Grøndalscentret.