17. september 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vi bliver ikke hørt om rute 266

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi bliver ikke hørt om rute 266
Debat Faxe - 26. februar 2019 kl. 10:30
Af Christina Laustsen Teestrup Bygade 29, Teestrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Åbent brev til teknik- og miljøudvalget angående en eventuel nedlæggelse af bursrute 266:

Det er simpelthen en katastrofe hvis den busrute lukkes ned.

Hvad skal børnefamilierne herude gøre?

Ikke alle har mulighed for at køre deres børn i skole hver eneste dag.

Ikke alle har så store børn, at de selv kan cykle.

Og hvad med de ældre?
Dem, der gerne vil blive boende og nyde den 3. alder i eget hus.

Dem, der for raske og rørige til at opgive hus og have, men ikke har mulighed for at køre bil.

Hvordan skal de komme ind og handle?

Og hvad med alle nybyggerne herude?

Har de måske ikke netop valgt at bo et sted hvor man er på landet, men stadig med mulighed for let at komme ind til byen?

Min familie og jeg, 2 voksne og 2 teenagere, valgte netop Teestrup da de unge havde muligheden for selv at komme frem og tilbage med bus.

Dog er den mulighed allerede fjernet for den ældste der skal ind på gymnasiet, da I fjernede rute 267.

Jeg er frustreret og jeg bliver ked af, at vi ikke blive hørt.

Eller taget alvorligt for den sags skyld.

Er I ligeglade med os borgere der har valgt at bo lidt uden for byen?

Er vi ikke vigtige nok?
Hvorfor vil I afvikle i stedet for at udvikle??

På vegne af min familie, naboer og bekendte i Teestrup, Skuderløse og Bråby.