22. oktober 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Værdighed til alle ældre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Værdighed til alle ældre
Debat Faxe - 23. november 2020 kl. 11:13
Af Bestyrelsesmedlem i SF-Faxe Michelle Frese, Breddammen 1, Karise

Som borger i Faxe kommune gør det mig trist at sidde at læse, hvordan byrådet er med til at lave massive besparelser på ældreområdet.

Når jeg læser den pressemeddelelse, som flertalsgruppen bestående af V, K, LA, DF og L lavede 15. september 2020 med overskriften »Budget 2021: Massiv investering i børn, unge og gamle«, så viser ordet gamle for mig tydeligt, hvor lidt respekt byrådet har overfor vores ældre medborgere.

Ved budgetforhandlingerne 2021 giver man 7,7 millioner dels til flere hjælpemidler, dels til at kommunen får flere plejekrævende borgere. Men at man tidligere på året på byrådsmødet den 11. juni havde lavet massive besparelser på ældreområdet for så at give lidt tilbage tre måneder senere, er for mig bestemt ikke med til at højne værdigheden for vores ældre medborgere, som der bestemt skal være plads til i det kommunale budget.

Et spørgsmål jeg stiller mig selv: Hvorfor syntes byrådet ikke, at de borgere som bor på et plejecenter i Faxe Kommune skal have mulighed for klippekortsordningen?

Det er en af de få situationer, hvor en plejehjemsborger har medindflydelse på sin egen dagligdag. Det er bestemt ikke med til at højne værdigheden og selvstændigheden for en ældre medborger at lave borgernære besparelser i det omfang.

Jeg syntes ikke, det er rimeligt, at man udhuler ældreområdet i Faxe Kommune på den måde, som flertalsgruppen er på vej til med de løsninger, de iværksætter på nuværende tidspunkt.

Der er brug for, at Faxe Kommune er et rart sted for alle at bo!

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?