5. december 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udbedes: Svar om håndværkerhøjskolens fremtid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udbedes: Svar om håndværkerhøjskolens fremtid
Debat Faxe - 13. november 2019 kl. 09:39
Af Carl Axel Lorentzen Drosselvej 10, Haslev og Jørgen Hansen Kaare Klints Vej 21, Haslev
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi har tre spørgsmål til kommunen om kommuneplantillæg nr. 16 og lokalplan nr. 500-85 om "Blandet bolig og erhverv ved Haandværkerhøjskolen i Haslev".

Denne sag har mødt massive folkelige protester og tidligere samlet 15 høringssvar og 795 protestunderskrifter.

Sagen har en meget stor bevågenhed blandt borgerne i Haslev.

Derfor mener vi det er i almenhedens interesse, at få svar på følgende tre spørgsmål om kommunens fortsatte og tilsyneladende ufortrødne arbejde med sagen:

Ved Plan- og Kulturudvalgets møde 25. september 2018, indstillede Center for Plan & Miljø, at kommuneplantillæg og lokalplan blev endeligt vedtaget. Det skete ikke. Udvalget besluttede at tilbagesende sagen til administrationen ..."med anmodning om at udarbejde et udkast til et helhedsorienteret kommuneplantillæg for området".

Spørgsmål 1)
Hvad blev resultatet af dette arbejde og hvor kan det ses?

Ved Plan- og Kulturudvalgets møde 27. august 2019, indstillede Center for Plan & Miljø igen, at kommuneplantillæg og lokalplan blev endeligt vedtaget. Det skete heller ikke denne gang. Udvalget besluttede at, ..."sagen sendes tilbage til yderligere behandling. Der ønskes et planmæssigt forslag til vejbetjening af hele lokalplanområdet.....og et notat, der beskriver konsekvenser samt de lovgivningsmæssige muligheder for etablering af den alternative vejadgang iht. Planloven m.v."

Spørgsmål 2)
Hvad blev resultatet af denne yderligere behandling, og hvor kan det ses?

Ved begge møder oplyses det i sagsfremstillingen om økonomi, at vedtagelsen af kommuneplantillæg og lokalplan ...har "Ingen budgetmæssige konsekvenser".

Spørgsmål 3)
Hvordan skal det forstås?

P.S. Drømmen om uddannelse på Haandværkerhøjskolen eksisterer fortsat hos mange Haslev-borgere.