30. juli 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svar til Sørensen om omfartsvejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svar til Sørensen om omfartsvejen
Debat Faxe - 02. juni 2021 kl. 08:51
Af Allan Tirsgaard Røn Allé 2, Haslev Det Konservative Folkeparti, Faxe

Svar til Birgitte Sørensen, Haslev

Tak for et yderst relevant spørgsmål i debatten om omfartsvejen.

Det er korrekt, vi fra Konservativ side var vi imod det første oprindelige forslag - den direkte udvidelse af Gisselfeldvejs forlængelse.

Der var flere årsager: Der var ikke allokeret penge til en ordentlig sikring af de veje som skulle aflastes. Der var ikke en helhedsløsning for byen tænkt ind - herunder om Haslev alene skulle vokse ud mod Bråby/Teestrup, eller om byen skal vokse i flere retninger, så centrum bliver ved med at være centrum. Der var ikke tiltænkt tilstrækkeligt støjværn og konsekvens for beboerne, som ville få vejen meget tæt op af deres ejendomme.

På borgermødet i efteråret kom forslag, om at undersøge en alternativ linjeføring - Noget som byrådet reflekterede over. Fra Konservatives side mener vi det er fornuftigt at undersøge forslaget - så vi har belyst muligheder og udfordringer i forslaget. Når man undersøger noget så konkret, synes vi ligeledes man skal sikre sig at pengene er allokeret i budgettet. Derfor er der afsat midler til hele projektet i det vedtagne flerårige budget, som vi er en del af.

Det vigtigste for os er sikkerheden for skolebørnene.

Skolen for de små (op til 9 klassetrin), er jo kommet til efter den oprindelige plan blev lavet for området - så det skal indtænkes.

Nu er man i gang med sikring af skolevejen - noget som var meget begrænset i det første forslag.

Dernæst har du ganske ret - helhedsløsningen - vi må som kommune/by vurdere hvordan vi skal vokse. Det er min vurdering, vi bliver nødt til at tiltrække markant flere tilflyttere som kan bidrage til fællesskabet, hvis vi skal forsvare et rimeligt serviceniveau fremadrettet. Her må vi vurdere den mindst ringe løsning - i balance for udvikling, borgere, natur.

Derfor er processen vigtig.
Som svar på dit spørgsmål: Fra konservativ side er vi ikke låst fast på linjeføring som evt. skal gennemføres.

Vi deltager konstruktivt i en evaluering senere på året - herudover skal en række miljømæssige påvirkninger undersøges medtages i konklusionen.

Jeg håber dette gav et ordentligt svar på dit relevante spørgsmål.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?