19. juni 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svar til Sean Littlewood

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svar til Sean Littlewood
Debat Faxe - 05. juni 2018 kl. 10:38
Af Mikkel B. Dam Liberal Alliance Formand for børn- og læringsudvalget Hørvænget 8, Haslev
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kære Sean
Du har helt og aldeles ret i, at jeg ikke kan tage patent på rollen, som den der arbejder hårdest for skolerne i kommunen. Det er vi rigtig mange, der gør, lige fra pedellen, skolelæreren, ledere og alle de mange andre faggrupper, der dagligt knokler for at skabe de bedste rammer for vores børn.

Men du tager det også lidt ud af kontekst, for det skal ses i forhold til min rolle som formand for Børn og Læringsudvalget i Faxe kommune. En rolle, som betyder et naturligt ansvar for området - et ansvar, som jeg er meget ydmyg omkring, hvorfor jeg retter alt mit fokus og alle mine kræfter herpå - set i det lys, er det altså ikke et forkert udsagn.

Hvad angår besparelser, så besluttede et enigt Børn Læringsudvalg onsdag d. 30 maj at afvise dette. Derfor er de en del af myterne - så lad os ikke dvæle mere ved disse. Det øvrige udvalg og jeg, er meget opmærksomme på, at der har været nogle uheldige kommunikative udfald, som beklageligvis er endt hos lærere, børn og forældre. Det har medført en uheldig forvirring.

Så skal du have tak for at opklare én ting i mit udsagn, som når jeg ser det igen, godt kan virke lidt mudret - nemlig det med undervisningstiden.

Jeg nævner, at lærerne skal bruge mere tid på deres kerneopgave. Heri ligger også forberedelse. Lad mig derfor slå helt fast, at selvfølgelig er forberedelsestid et af de vigtigste elementer i en skolelærernes kerneopgaver. Dette var for mit vedkommende underforstået.

At vi i dag har lærere, der underviser mere end 30 timer om ugen skyldes udelukkende, at der til disse er kollegaer, som underviser langt mindre.

Endelig vil jeg gerne kvittere for den konstruktive debat, Sean, altid har været bannerfører for. Tak for dette.

De bedste sommerhilsner