19. oktober 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spørgsmål til Vive, Rosendahl og Hansen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spørgsmål til Vive, Rosendahl og Hansen
Debat Faxe - 08. juli 2019 kl. 10:49
Af Fl. Duus Mathiesen Møllevej 54, Kongsted
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Først og fremmest; Ole Vive, Michael Rosendahl og Knud Erik Hansen:

Drop parti-taktikken; forhold jer til realiteterne og til den enkelte borgers retssikkerhed!

Jeg har nøje læst de seneste dages indlæg i Dagbladet om spildevand.

Stor læserros til Dagbladet for at løfte denne sag frem i lyset.

Mit vidensgrundlag i forhold til Faxe Kommunes administration er i denne sag baseret på mit flerårige arbejde i vandrådssammenhæng for en landsdækkende grøn organisation.

Jeg har oplevet jf. officielt referat, at den konservativt valgte formand for Vandråd Østersøen til sidst måtte udtale klar kritik af Faxe Kommunes administration.

I har som politikere ikke fulgt op på dette!

Jeg har forgæves forsøgt at få svar fra Ole Vive og gruppeformanden.

Til Knud Erik Hansen: Du anfører taktisk smart til slut, at du følger den samme lovgivning som resten af landet . Ja KE, hertil skal så bemærkes, at lovgivningen generelt er en rammelovgivning som udstikker lokale rammer for handlemuligheder i byrådet - akkurat som kommunerne jo evindeligt kræver.

Mit konkrete spørgsmål til dig er så: Hvorledes kan eksempelvis Slagelse Kommune så fuldt lovligt efter en kompetent faglig rapport fastslå 750 meters kriteriet - som altså vel at mærke med din politiske opbakning ikke respekteres i Faxe Kommune. Der er flere eksempler på sådanne forskelle, som vel må fortolkes som værende mere politisk bestemt end fagligt begrundet - idet ihvertfald Faxe Kommune ikke har redegjort fyldestgørende fagligt herfor.

Som forholdene efterhånden afdækkes, så tyder mere og mere på, at spildevandssagen i relation til spredt beliggende bebyggelser i det åbne land i forhold til borgernes retsstilling i forrige byrådsperiode under Knud Erik Hansens politiske ledelse sammen med daværende TMU Formand og 1. viceborgmester ikke er blevet ofret tilstrækkelig opmærksomhed.

Skal det fortsætte sådan Ole Vive?

(Forkortet af redaktionen)