10. december 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spildevand i Faxe Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spildevand i Faxe Kommune
Debat Faxe - 11. maj 2018 kl. 14:30
Af Eli Jacobi Nielsen Dansk Folkeparti Prins Buris Vej 19, Karise Formand, Teknik og Miljøudvalget
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Spildevand og håndtering heraf er ofte et emne der giver stof til eftertanke og debat, både politisk og blandt borgerne.

o Skal der ske kloakering af borgerne via Faxe Forsyning for alle?

o Skal der ske en forbedret spildevandsrensning fra de enkelte ejendomme, som ikke er kloakeret?

o Hvad vejer højest: økonomien, vandmiljøet, eller de gældende love på området?

o Borgernes oplevelser af forureningen?

o Samfundets krav og bestemmelser?

Der kan næppe opnås enighed om alle spørgsmålene, hverken i det politiske eller blandt borgerne, men dette er hvad der gør politik og debatter mulige og interessante.

Når jeg ser på de udfordringer vi allerede har løst sammen, og dem der vil komme, ikke bare i Faxe Kommune, men i hele landet, er jeg fortrøstningsfuld for samarbejdet i udvalget for Teknik og Miljø.

Det er helt klart at vi som borgere skal beskytte vores miljø og natur. Det er som bekendt ikke tilladt at forurene, hverken for forsyningen, borgerne eller virksomhederne, MEN: der skal altid ske en vurdering af forholdet mellem indsats og resultat, specielt når det gælder vores borgere.

Der skal, som noget helt naturligt, være en rimelighed mellem de tiltag der gøres overfor borgerne, og hvad der kræves af vores forsyningsselskab (Faxe Forsyning), også når det gælder spildevand.

Derfor er det afgørende, at Faxe Forsyning ikke udleder og påvirker vandmiljøet mere end hvis det var udledning fra almindelige boliger.

Forventningerne til forsyningen er derfor, at de sikrer at der ikke sker udpumpning af spildevand direkte i havet, som det kom frem i sidste måned - det er uacceptabelt.

Jeg forventer at byrådet, når det behandler sagen, deler min opfattelse af Faxe Forsynings væsentlige rolle, også i beskyttelse af vores natur og vandmiljø.

Det er ikke tilfredsstillende, hverken som kommunalpolitiker, bestyrelsesmedlem eller borger at opleve sådanne situationer, og det er derfor med glæde jeg noterer mig Miljøstyrelsens respons til forsyningens redegørelse, og håber at denne indskærpelse, sammen med selskabets seneste pressemeddelelse, betegner afslutningen på forløbet.

Dette læserbrev er en forkortet version af et indlæg, der kan læses i sin fulde længde på http://www.ejn-df.dk/kloakering-i-faxe