28. marts 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nytænkning i klimabeslutninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nytænkning i klimabeslutninger
Debat Faxe - 05. marts 2020 kl. 10:27
Af Ole Hansen Røn Alle 39, Haslev
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Til klimaminister Dan Jørgensen.

Jeg kan godt forstå, at det er en enorm udfordring at få enderne til at hænge sammen, med de mange problemer som mange kommuner har - især i Jylland - hvor der er mange problemer med vandet.

Hvem skal betale? Det er de ramte kommuner og deres borgere. Jeg er helt sikker på, at det ikke er det sidste, vi ser til klimaforandringerne. Derfor er det allerede nu, at politikerne skal finde en samlet fremadrettet løsning på problemet. Og hvordan kan man gøre det?

En løsning kunne jo eventuelt være, at man fra Folketingets side ser, at det er en løsning, der skal dæmme op for de klimaforandringer, som allerede nu viser sig, og beslutter, at danskerne solidarisk betaler til en pulje, eventuelt to procent over skatten som en særlig klimaskat.

Det er et tiltag, som er påkrævet, hvis man skal løse det for mange mennesker. Eventuel kunne det såkaldte stormflodsgebyr indgå i en sådan klimaskat.

Jeg håber på, at få en tilbagemelding.

Hertil har ministeriet svaret:

Kære Ole Hansen.

Tak for din henvendelse med indspark til den grønne dagsorden, som jeg besvarer på vegne af klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

For at nå regeringens ambitiøse målsætning skal der hele tiden tænkes i nye baner og tages endnu ukendte virkemidler i brug. Derfor er det meget værdsat med de forslag, du kommer med om en klimaskat.

I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er vi altid glade for gode ideer fra danskerne, som vi kan tage med os videre i arbejdet for klimaet. Jeg vil således gerne takke dig endnu en gang for dit engagement og dit bidrag til den grønne omstilling.

Med venlig hilsen
Anne Louise Kristiansen

specialkonsulent